Kiwa Biotop Opgave B Aktivitet 3

 Lad os grave jord op!

Efter min sidste aktivitet med børnene i vuggestuen, var jeg fast besluttet på at vi igen skulle ud og have fingrene i jorden og sanserne i spil. Målet for denne aktivitet er at børnene bruger sanserne og oplever naturen tæt på, derudover ønsker jeg at børnene for nogle gode erfaringer med dyr i naturen, som Didriksen, U. Siger "Små børn skal lære at omgå dyr, mærke dem og føle, at det er spændende at være sammen med dem". Dermed ønsker jeg også at børnene for lyst til at undersøge naturen på egen hånd. 

 "Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og her og-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen." (Den styrkede læreplan, 2018)

Sammen med 4 store vuggestuebørn sidder jeg og snakker om krible krable dyr, vi snakker om at vi skal på tur ud og finde nogle dyr. Jeg fortæller børnene allerede hjemme på stuen, hvad planen er, for at skabe nysgerrighed. Jeg fortæller at vi skal ud og grave jord op og tage med hjem til Brumbassen, for at kigge efter dyr.

Jeg tager en af vores små krible krable plakater frem og sidder med sammen med børnene.

Hvilke dyr tror i vi kan finde nede i jorden? 

Børnene overrasker mig utrolig meget, eftersom de peger på mange relevante dyr, om vi ser dem? det må i læse videre for at finde ud af ;-) Det er vigtigt at pege ud at i dette stadie, bliver det blot sagt; orm, bille, edderkop og snegl, og ikke nogen specifik art.

Vi efterlades i undren og skynder os at få tøj på, så vi kan komme afsted. Børnene hjælper mig med at finde poser frem, vi kan have jorden i på turen og en skovl vi kan grave med. I rask tempo går vi afsted mod biotopen (Seminariehaven) for at finde vores sted. Som forudset er biotopen smuk med masser af forårsblomstrende erantis og vintergækker, som børnene bemærker - dem vil i se mere til i aktivitet 4. 

Vi finder et godt sted ved biotopen og sammen, for vi gravet nogle skovlfulde jord op i en pose, jorden er stadig meget hård, men med lidt hjælp, er det hovedsageligt børnene der graver jorden op.

Børnene undres.... "DER INGEN DYR!" siger de når de kigger på jorden i posen.

Vi går lidt rundt og leger i seminariehaven og drager derefter hjemad, så vi kan få kigget på vores jord (forhåbentlig med dyr i). Da vi ankommer hjemme, løber børnene hastigt ind til bordet, hvor de ved vi skal kigge på jorden, de venter spændt og ser til, imens jeg henter en balje vi kan have jorden i. Sammen får vi vendt jorden ud og kigger. Til at starte med kan vi ikke rigtig se noget. En af børnene siger "JEG TROR EN REGNORM", i det øjeblik går det op for en af de store piger, at der rent faktisk måske er dyr i jorden og hun begynder at blive bange, hun ryster og vil holde mig i hånden, hun er bange for ormene i jorden.

Jeg stryger hende på hånden og siger hun gerne må starte med at kigge på, imens de andre begynder at rode stille og roligt i jorden. 

"DÉR! ORM"  udbryder en af børnene og knap som han når at sige det, begynder det så småt at krible og krable frem med dyr. 

Vi snakker om hvilke dyr vi har fundet, børnene hjælper med at fortælle hvad det er ;-) Biller og orme. Jeg sætter lidt ord på, vi har fundet en regnorm, bænkebidere og nogle bitte små biller jeg ikke kan genkende, vi har også fundet en ørntvist. Børnene gentager de navne jeg har givet dyrene og bruger derefter de ord jeg har givet dem. Efter vi har snakket lidt, vil børnene gerne holde regnormene og jeg hjælper dem med at få dem om i hænderne, vi laver flad hånd så de trygt kan ligge der. Pigen som er bange, ser til fra sidelinjen, men snakker med og gentager også beskrivelserne, hun siger igen hun er bange, jeg fortæller hende at de ikke gør hende noget, at regnormene spiser bladene nede i jorden og laver dejlig jord til planterne. Hun kigger undrende og efter lidt tid, kommer en meget rystende hånd hen imod mig "Hjælpe mig holde regnorm?" spørger hun med en meget stille stemme.

Stille og roligt tager jeg en regnorm hen til hendes hånd, med en lille forventning om at hun vil flytte den igen. Hun holder sin rystende hånd, og jeg lægger noget af regnormen op i hendes hånd, med min hånd lige ved siden af... Hun smiler og griner, hun er SÅ stolt og ryster ikke mere.

SEJR!!!

Litteratur

Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold (2018)

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Jane´s museumsopgave - Arkæologisk museum i Haderslev

Til museumsopgaven besøgte jeg i vinterferien Arkæologisk museum i Haderslev, sammen med min 11 årige søn, som interessere sig en del for historie og arkæologi, hvorved det følelsesmæssige aspekt af læringen allerede er tilgodeset, da han har stor glæde ved og lyst til at besøge museet (Hyllested, 2009, s. 27). Han føler sig på den måde godt tilpas ved besøget, da han føler at det har værdi for ham, hvorved paratheden for læringen øges.

Arkæologisk museum i Haderslev ligger under Museum Sønderjylland, som er et af Danmarks største museer. Museet dækker både over kulturhistorie, kunsthistorie og naturhistorie for hele Sønderjylland.

I Vinterferien havde de en særudstilling omkring "Det forsvundne Hertugdømme: Hans den ældre 500 år" som vi gerne ville ind og se og hvor der bl.a. var lavet en gådejagt til børn fra 10 år.

En video af udstillingen kan ses på følgende link: 

https://www.youtube.com/watch?v=z98t-eXrwbc

Gådejagten bestod af forskellige opgaver, hvor vi først blev introduceret for en del af historien bag udstillingen, hvorefter vi skulle lave nogle opgaver, hvor svarene skulle bruges som hint til næste opgave osv. 

Gådejagten og opgaverne var meget forskellige og man kunne tydeligt fornemme tankerne bag opgaverne, som byggede på at stimulere noget forskelligt hos børnene.

 - Der var f.eks. en opgave hvor man skulle finde nogle fejl mellem to næsten identiske billeder, som efterfølgende gav et årstal, som man skulle bruge i slutningen af gådejagten.
 - Der var en opgave, hvor man udfra nogle fejlsymboler, skulle tegne en prik - prik tegning, som igen skulle hinte til noget i den sidste afslutnende opgave.
 - Der var en opgave, hvor man i fællesskab skulle finde vej rundt på gulvtæppet, som var lavet som et gammeldags danmarkskort med bynavne, hvor man ved at udelukke nogle placeringer skulle finde den rigtige by, som igen skulle hinte til den sidste opgave.

Efter at have været opgaverne igennem, var man både blevet præsenteret for de erkendelsesmæssige stimuli, de følelsesmæssige stimuli, de færdighedsmæssige stimuli og de sociale stimuli, som alle skaber forskellige typer af erfaringer hos den enkelte, og derved bliver betydningsfuld i forhold til læring (Hyllested, 2009, s. 33).

 

Formålet med gådejagten var at finde Hertugens hjerte og dermed hans sidste vilje omkring hvor han ønskede at blive begravet. Gådejagten var dog temmelig kompliceret og vi måtte til sidst give op og i stedet nøjes med udstillingen, da vi ellers aldrig var kommet hjem:)

Efter min mening lidt ærgerligt, at den var så svær, men sønnikke hyggede sig og det var jo det vigtigste.

Efter endt tur i særudstillingen med gådejagt, begav vi os videre ud på museet for at se den almindelig udstilling, som vi også flere gange før har besøgt.

Udstillingen indeholder et bredt udsnit af forskellige ting, som viser noget om livsstilen på daværende tidspunkt, og på trods af at vi har besøgt udstillingen flere gange før, syntes vi at opdage noget nyt hver gang.
At have besøgt samme sted flere gange, giver på den måde også et andet overskud til at se mere og mere for hver gang. Jeg oplever det lidt som den vidensspiral der henvises til jfr. Jerome Bruner (Hyllested, 2009, s. 33), som bliver ved med at udvide og udvikle sig, for hver gang.

Her fik vi både prøvet tøj fra Nybølmandens dragt.
 

Vi fik set skeletter

Døbefonde

 

Hvordan husene dengang var indrettet og folk boede

 

En gammel købmandsforretning

Et par gamle cykler

Og mange andre ting fra forskellige udgravninger rundt omkring i Danmark, som fortæller noget om hvordan vores forfærdre levede dengang.

Da jeg besøgte museet, havde jeg min 11 årige søn med, som selvfølgelig aldersmæssigt ligger nogle år over vores målgruppe, men hvis man ønsker at besøge museet med børn fra vuggestue/børnehave alderen, er der også mange muligheder for det.

Museet byder bl.a. på undervisningsforløb målrettet dagtilbud/daginstitutioner, som f.eks.:

 - I nissernes fodspor og mor Almas bagedag.

 - Fra stenalder til vikingetid.

 - Ohøj landkrabber.

 - Skulpturværksted.

 - Byvandring.

 - Udlejning af emnekasser m.m.

 

Man kan gå ind og hente pjecen og bestille tid på hjemmesiden

https://msj.dk/undervisning-og-laering/

Litteratur:

Hyllested, T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I Underholdning eller undervisning? (s. 25-37). Frederikshavn: Dafolo.

Kiwas museumsopgave - Naturama Svendborg

Formidlings- og videnscenteret Naturama, i Svendborg

I min hjemby Svendborg, ligger det helt fantastiske naturformidlende museum Naturama. Naturama har jeg besøgt flere gange igennem mit liv, både med familie, venner og med børn fra institutioner jeg har arbejdet i og jeg ved derfor, at Naturama er et stort sted med rigtig mange spændende ting, som børn kan blive fordybet i og fanget af. 

Jeg har aldrig før været i Naturama med en gruppe vuggestuebørn og vil derfor have mit fokus herpå, med henblik på at kunne opretholde interesse og samtidig ikke gøre det hele for stort og uoverskueligt for børnene. Gennem mit indlæg har jeg lagt nogle stemningsbilleder ind, med en sød pige jeg kender på, som er ”skjult” for hendes forældres skyld.

Naturama lægger altid et stort arbejde i at udarbejde og forme, nye spændende oplevelser/udstillinger med forskellige temaer. Som noget helt nyt, har Naturama lige åbnet deres nye udstilling, ”Fortidens monstre”. Udstillingen er utrolig fangende og spændende – for større børn, men bestemt ikke et sted jeg vil begive mig ud i med vuggestuebørn, som de selv beskriver den ”Store barske rovdyr, farverige kæmpepadder, krybdyr og monsterøgler med sære gevækster” er denne udstilling simpelthen for ”uhyggelig” for min brugergruppe. Jeg sørgede derfor selvfølgelig for at holde mig uden om denne afdeling, men lægge mit fokus på udstillingerne af de udstoppede dyr og nåede også at få en hurtigt kig på de levende dyr på Naturama.

Naturama er fyldt med en masse ting for børn og jeg er sikker på og min oplevelse er, at størstedelen af børn vil kunne bruge lang tid derinde. Der er masser af små aktiviteter for de måske lidt større børn, rundt omkring på museet, nogle steder kan du høre dyrelyde, hvilket er et hit for min målgruppe og så finder du kasser med udklædningstøj – udklædningstøj er et også altid sjovt!

Jeg har snakket med en af Naturamas naturformidlere, de har heldigvis flere af dem og de er alle rigtig dygtige. Jeg spurgte ind til Naturamas undervisningsaspekt – eller rettere deres vidensdeling. Hvordan de ville udfolde noget, hvis det var en gruppe vuggestuebørn som kom på besøg? Han svarede at Naturamas formidling og rundvisninger på Naturama altid tager grundigt udgangspunkt i den aktuelle gruppe børn der er tale om på besøget. Når det handlede om vuggestuebørn, så ville de være meget opmærksomme på at få en dialog/samtale med børnene om det emne, det måtte være, så det ikke udelukkende blev formidleren der taler hele tiden. Han fortæller at de ynder at bruge det narrative til deres formidling, altså hvor de fortæller en historie om dyret og måske endda giver dyret et navn. Derudover kunne de også finde på at fortælle en oplevelse, som de har haft omkring dyret.

Formidleren fortæller at de er meget opmærksomme på at fortællingen, skal være båret af et konkret dyr eller genstand. Det må altså ikke blive for abstrakt. Til fortællingen, fortæller han også der altid vil være en form for genstand, som børnene kan røre ved. Det kunne for eksempel være en knogle, tand eller et skind, fra det dyr der er fortælling om. Sådan at alle børnene kan få brugt alle deres sanser, til at opleve fortællingen. Han fortæller også at de også vil sørge for at holde fortællingerne korte, så de ikke bliver for langtrukne for de små. Sidst men ikke mindst, ville de prioritere at flytte sig rundt på museet, så børnene oplever forskellige områder/dyr og fortællinger dertil.

Jeg er rigtig glad for at høre, at formidlerne er fuldstændig klar på at få alle aldersgrupper inden for døren og jeg kan tydeligt høre at han før har haft med vuggestuebørn at gøre. Hovedsageligt fordi jeg kan bekræfte alle de ting han siger, som er vigtige når det er de små størrelser der er tale om. Formidleren snakker altså om en masse forskellige lærings/videns former. Hovedsageligt vil formidlingen bestå af en god blanding af dialogisk-, katalogisk– og kropslig viden, den dialogiske og katalogiske viden (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm (2015) s. 59-63) vil komme i spil ved fortællingerne og samtalerne med børnene, hvor formidlerne på naturlig vis vil tage fagbegreber og dyrene i spil. Særlig vigtigt hos vuggestuebørn, kommer den kropslige viden også i spil, både ved at bevæge sig rundt i museet og aktivt gå rundt og se på dyrene, men også ved at formidleren vil have genstande børnene kan se og røre ved.

Efter mit besøg i Naturama, må jeg indrømme at jeg higer efter en dag at kunne tage en gruppe fra min vuggestue med på naturmuseumsbesøg. Det mærkes tydeligt på formidleren at han er forberedt til denne målgruppe og derudover har jeg fået viden om, hvor let det er at få en aftale med en formidler, så både de og vi kan være lidt forberedt på hvad der vil ske på besøget. 

Ekskursioner ud af huset er altid en sjovt for børnene, når det er nøje planlagt. Jeg forestiller mig at udvælge en gruppe børn, som har en god relation til hinanden som jeg kan tage med til Naturama, da særligt det sociale aspekt af læringen (Hyllested, 2009) har stor betydning for vuggestuebørnene, det er vigtigt de er sammen med nogle mennesker de føler sig trygge ved, da de mennesker man er sammen med, mens man lærer, påvirker læreprocessen. Herudover vil sådant et besøg, skabe bund for læring med stort erkendelsesmæssigt aspekt, da børnene uden tvivl (Det gjorde min venindes datter også) vil fortælle lystigt om deres oplevelser, både til deres forældre, de andre pædagoger og børn, med hjælp af billeder fra deres tur. Børnenes episodiske hukommelse (Ejbye-Ernst, 2015) s. 62-64) helt sikkert også blive styrket, da sådan en tur kun sker en sjælden gang imellem og vil være bestå på en masse nye ting for børnene.






Litteratur

Ejbye-Ernst, N. &. (2015). Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Århus: Hans Reitzels Forlag.

Hyllested, T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I Underholdning eller undervisning? (s. 25-37). Frederikshavn: Dafolo.

AB's Museums opgave - Esbjerg Fiskeri og søfartsmuseum

Til min opgave valgte jeg at besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, et sted jeg flere gange har haft planer om at besøge, men som aldrig er blevet til noget. Inden jeg begav mig afsted brugte jeg en del tid på at undersøge samt prøve at sætte mig ind i, hvad museet kunne byde på. Da områderne spænder bredt, tog jeg et valg om at jeg ville vælge dele ud, hvor jeg ville lægge mit fokus. Og hvis så jeg efter dette kunne tage mere ind, så kunne jeg putte mere på. Der hvor jeg valgte mit fokus skulle være var ved akvarierne, sælariet samt vadehavsdelen.

 
Inden jeg begiver mig afsted, finder jeg ud af at muligheden for at bookeundervisningsforløb på museet p.t. ikke er mulig eftersom de er ved at udvikle et nyt formidlingsunivers. Efterfølgende kontakter jeg museet for at forhøre mig omkring muligheden for at tale med en museumspædagog, hvilket ikke er muligt idet de ikke har sådanne ansat, men i stedet har museumsformidlere. Med denne oplysning begiver jeg og børnene os på tur, for at finde Fiskeri- og Søfartsmuseet, fisk, sæler og ikke mindst en museumsformidler.

Jeg har på forhånd valgt at min målgruppe for denne ekskursion skal være børnehavebørn, og med et sådant eksemplar vælger jeg at bruge ham som testbarn. Vi har derfor en snak omkring, hvad det mon er vi skal se på museet, og de svar han giver inden vi tager af sted er:

”Jeg tænker nogle flotte fisk og måske en lille krabbe”.

Med disse ord in mente begav vi os ind på et ret fyldt museum (ja, det er vel en regnvejrsdag i vinterferien). Jeg vidste det godt, men fik bekræftet mine anelser.. Hvis børnehavebørnene skal have meget ud af det, så planlæg det ikke som en aktivitet i ferien, idet det ikke er let at komme til de forskellige akvarier og aktiviteter.

For at fastholde børnenes interesse og spænding, har jeg valgt at vi starter ud i akvariet.

 

Dette er et akvarie som er opdelt således at de fisk man møder først er de som opholder sig ved kystens lave vand, så vi starter op med gopler, fladfisk, krabber, søstjerne osv., og spørgsmålene vælter frem, og meget af det, som blev spurgt om kunne jeg ikke hjælpe med svarene på. Jeg er blevet mig den erfaring rigere at skal børnene tilegne sig ny viden til tidligere forståelse (Hyllested, 2009, s. 33), vil det for mig være en nødvendighed at få en museumsformidler med rundt. Kunne jeg ikke læse mig til oplysningerne på skiltene, kom jeg ret hurtigt til kort i spørgestrømmen fra børnene. 

På vores vej videre i akvariet, mødte vi nu følebassinet. Et bassin hvor det var muligt at prøve at røre fiskene, hvis vi da kunne komme til. Som tidligere nævnt var der rigtig mange mennesker denne dag, og efter en del tid hvor børnene ventede på at komme til bassinet uden held, slap tålmodigheden fra dem op, og vi gik videre. Dette var vi alle ærgerlige over, især jeg da der her endelig var en aktivitet hvor børnene kunne få mere end blot synssansen i spil. Jeg oplevede i det hele taget ikke ret mange aktiviteter for børn under vores rundtur på Museet.

Da vi kom til vadehavsdelen af museet, skete der noget. I denne afdeling afprøvede børnene en aktivitet bestående af nogle ophængte ipads, hvor på der kunne spilles små spil omhandlende vadehavets dyr, det var sjovt, men ingen af børnene kunne efterfølgende huske, hvad selve læringen i spillet bestod af.

 

Ydermere var der skabt en barfodsbane som man kunne gå igennem, denne valgte vi dog grundet vejret at springe over. Her ville børnene midlertidigt fået brugt flere af deres sanser samt fysisk handling, hvilket Piaget ser som et vigtigt grundlag for læring (Hyllested, 2009, s. 33). 

Synssansen var der dog rig mulighed for at få stimuleret netop denne sans, da der var et væld af dyr i alskens farver og former. Jeg havde valgt at forsyne børnene med muligheden for at tage billeder af netop det de fandt interessant, og dette blev udnyttet til fulde idet der blev fotograferet på livet løs. Denne mulighed havde jeg valgt at give børnene for at kunne følge, hvad de rent faktisk fandt interessant, og vi efterfølgende kunne have en dialog omkring det som fascinerende dem. 

Først da turen rundt var ved at være slut, fandt vi de rum som museet (i uge 7) kaldte for play-lab. Her var der mulighed for at undersøge ting i mikroskoper, se på kranier og skeletter af forskellige dyr, dette havde dog givet mere læring, hvis det havde været under vejledning af en museumsformidler.

Det at blive guidet af en museumsformidler og hvor stort et udbytte det gav, oplevede vi da sælerne skulle fodres. Det der blev fortalt af den ene af formidlerne, fangede os alle. Og dette er ivrigt blevet videre leveret til venner og familie, det den ene ikke kunne huske kunne en anden. De sociale rammer var, som Vygotskys teori antager, med til at skabe læring (Hyllested, 2009, s. 36), læring skabt af den dialog vi efterfølgende havde med hinanden. Vi fik kort sagt tilføjet ny viden til vores tidligere forståelse (Hyllested, 2009, s. 26) omkring sæler.

Jeg havde efter fodringen en snak med den ene af formidlerne, som kunne hjælpe mig lidt på vej i forhold til hvilke muligheder der var for at have en børnehave med på besøg. 

Hun kunne fortælle mig at sådanne læringsforløb sagtens kunne arrangeres, jeg skulle blot kontakte museet forinden. Der ville så tilpasses et forløb, således det passede til børnegruppen, men at dette typisk ville indeholde fisk eller krebse dyr fra akvarierne, som børnene kunne få lov til at studere nærmere i fotobakker. 

Efterfølgende har jeg reflekteret over mit besøg og er slet ikke i tvivl; Skal jeg på denne tur, i forbindelse med min pædagogiske praksis - og med det for øje at børnene skal have ny viden med hjem, vil jeg bestemt alliere mig med en museumsformidler, da min viden ikke slår til. Jeg ved ikke om det var på grund af de mange mennesker jeg missede aktiviteterne, eller at jeg gik med et fokus på en konkret opgavebesvarelse. - Men jeg fandt ikke udvalget overvældende, og jeg gik som voksen pædagogstuderende lidt skuffet hjem. Børnene havde til gengæld haft en fest, og har fået styrket den dialogiske viden og episodiske hukommelse (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s.60,62) idet billederne igen og igen bliver fundet frem og sat i tale.

Nedenstående er et lille udsnit af børnenes fotos.

(alle fotos af dyr i ovenstående indlæg er taget af børnene)

Litteratur

Ejbye-Ernst & Stokholm (2015). Natur og udeliv – iderummet i pædagogiske praksis. Hans Reitzel

Hyllested. T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I: Underholdning eller     undervisning? – Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet (s. 25-37). Dafolo

AB - Dyreholdsopgaven opgave A

 

Sommerfugle

Vælg en bruger/borger gruppe

Jeg vil arbejde med målgruppen børnehavebørn i alderen 3-4 år. Dette valg er taget i kraft af jeg p.t. er ansat i en børnehave hvor det primært er denne børnegruppe jeg er tilknyttet. Der er i vores studiegruppe opnået enighed om at vores dyrehold skal være sommerfugle. Dette valg blev truffet idet vi finder at det kan favne de fleste uanset alder, samt at det er et af de dyr som er let at få alle aldersgrupper til at forholde sig til idet de fleste børn og voksne ved hvad en sommerfugl er.



Valget omkring at dyreholdet skulle være sommerfugle, blev bl.a. taget ud fra det faktum, at både larver og pupper kan passe sig selv i weekender, hvis dette bliver nødvendigt, samt at det færdigt udviklede dyr er et som efter endt dyrehold kan lukkes ud i naturen.



Hvilke mål er der for bruger/boger gruppens læringsudbytte?

Jeg ønsker at børnene får mulighed for at komme tæt, og for at følge sommerfuglens fuldstændige forvandling, godt nok ikke fra æg men larve og til en flyveklar sommerfugl. At få skabt en opmærksomhed og nysgerrighed hos børnene i forhold til naturen. Jeg ønsker at skabe en analog samt dialogisk viden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.60) ved både børn og voksne omkring sommerfuglen og dennes udvikling.



Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelse- og læringsmuligheder?

Da jeg aldrig har prøvet at have en sommerfuglehave før, tør jeg ikke andet end at følge instrukserne som følge med. Dog vil jeg vil i første etape med larverne, placere kopperne i et terrarie som stilles på et bord på stuen, hvor børnene hverdag kan følge med. Grunden til jeg vælger at tage terrariet i brug er at det forhåbentlig beskytter kopperne fra at blive væltet ned, men samtidig giver større mulighed for børnene for at følge larverne hver dag. Efterhånden som forandringen sker, vil jeg så skifte terrariet ud med pavillonen/haven. Ved at det er at finde på stuen, gør at jeg bedst mulig sikre mig at der mulighed for observere samt iagttage, og derved få skabt en nysgerrighed hos børnene.



Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?


Udover at præsentere sommerfuglens livscyklus (den fulde forvandling) vil jeg gøre brug af flere af de naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.183) nemlig:

- Observere

- Undersøge

- Drage konklusioner

- Kommunikere

- Opstille hypoteser

- Forudsige

- Stille spørgsmål

- Planlægge

- Bruge udstyr/redskaber

Og højest sandsynligt vil der komme flere til.



Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

Børnene på eget initiativ opsøger dyreholdet, og at de begynder at bruge de rigtige betegnelser for hvilket stadie sommerfuglens livscyklus befinder sig i.






Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
    Hans Reitzels Forlag.

Kiwa Dyrehold Opgave A

Opgave A - Mål for dyreholdet

Hermed kommer mine indledende overvejelser i forhold til mit dyrehold.

1. Vælg en bruger gruppe.

Da jeg i min pædagogiske praksis er ansat i Brumbassens Vuggestue, har jeg valgt brugergruppen børn i dagtilbud, vuggestue i alderen 2-3 år.

Vi har i studiegruppen valgt at holde sommerfuglelarver som dyrehold. Der var mange overvejelser i spil, i forhold til hvilket behov dyreholdet skulle tilgodese. Vi arbejder i studiegruppen i forskelligt antal timer, med forskellige aldersgrupper og derfor var det vigtigt at dyreholdet kunne favne bredt. 

Sommerfuglelarver blev derfor valgt, med i sinde, at det ikke er et dyr som er alt for afhængig af os.

Det er et dyr som børnene kan hjælpe med at fodre, og pleje.

Derudover talte vi om, at de fleste børn og voksne for den sags skyld, godt kan lide sommerfugle og vil synes det er et hyggeligt projekt - både i dagtilbuddet og hjemme.

2. Hvilke mål er der for brugergruppens læringsudbytte?

Jeg vil skabe rum for at børnene kan få positive oplevelser og erfaringer med naturen. 

Jeg vil skabe rum for at børnene kan få en større naturfaglig viden, ved at observere og undersøge larverne og dernæst sommerfuglene sammen md børnene. 

Jeg ønsker at børnene får et tilhørsforhold til larverne og selv vil opsøge larverne og være undrende. Som Didriksen pointerer (Didriksen, U. (2008), skal dyr (og planter) være en integreret del af børns hverdag, for at kunne danne et fundament for en senere miljøforståelse for børn. Her vil jeg forsøge at gøre sommerfuglelarverne til en integreret del, af vores hverdag i vuggestuen.  

Derudover ønsker jeg at børnene kan finde ro ved at se på sommerfuglelarverne.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Sommerfuglelaverne placeres i et sommerfugle-voliere som er 30 cm højt. Volieren skal kun indrettes med den fornødne mad sommerfuglene skal have, for ikke at tage unødvendig plads for sommerfuglene(så de kan sprede vingerne og flyve). 

Sommerfuglevolieren er flytbar, men placeres hovedsageligt i det rum, hvor vi spiser og er kreative med børnene. Det bliver placeret på et bord hvor børnene kan se dem, når de sidder på deres stol. Børnene er så små, at de helst skal have følge af en voksen, når de kan tilgå volieren, for ikke at risikere at larver eller sommerfugle bliver mast.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Jeg vil introducere børnene for sommerfuglelarvens livscyklus - den fulde forvandling.

Herudover vil jeg arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer at; observere, undersøge og drage konklusioner (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183)

Naturfaglige begreber:

Hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Jeg vil hjælpe børnene med at undersøge sommerfuglelarverne - sommerfuglene, ved hjælp af Krible Krable forskellighedsdug .(Krible Krable Dug)

Derudover vil jeg bruge disse to billeder, fra samme hæfte, til at snakke med børnene om hhv. larven og sommerfuglens opbygning.

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

For at se udviklingen ved børnene, vil jeg kigge efter følgende:

• At børnene prøver at bruge de naturfaglige begreber - i vuggestue niveau: det er ikke blot et dyr, men larve - sommerfuglelarve - vinger, følehorn, puppe. 
• At børnene finder ro når vi sammen er fokuserede på sommerfuglelarverne.
• At børnene udviser interesse for larverne: selv tager initiativ til at skulle se dem, snakker om dem, fortæller om dem derhjemme.

Litteratur:
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I U. Didriksen & T. Hyllested (red.), Er dyr til børn Er børn til dyr? (3. reviderede udgave). Konferencerapport: Skoletjenesten Zoologisk Have.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Kiwas friluftstur

 Øhavsstien og bål ved stranden

Min plan forud for turen

Jeg vil starte min friluftstur ud med at vandre langs en del af Øhavsstien med selvskab af min hund. På denne del af friluftsturen vil jeg have masser af tid til at mærke min krop og afprøve mine muskler, samtidig med at jeg uden tvivl bruger naturen meget meditativt og kommer helt ned i gear, ved at lytte til alle naturens lyde og stilhed på en og samme tid. Jeg vil kun medbringe telefon som kamera og ellers have den tilsluttet fly.-tilstand så den ikke forstyrrer. 

Sammen med min kæreste (Theis) har jeg aftalt et mødested på Elsehoved strand, hvor jeg skal gå en smule væk fra Øhavsstien, ned til vandet og derfra kan støde til hvor han opholder sig. Theis skal ved mødestedet have medbragt kævler af brænde, fiskegrej og vores hollænderovn og en plan B (Hvis bliver nødvendigt) 

Når vi mødes er planen at vi sammen opstarter et bål, der skal laves landart og herefter vil jeg begive mig ud i at fiske, med Theis´ guidning, da dette ikke er en kompetence jeg har gjort mig i.

Under turen:

En vandretur langs Øhavsstien

d. 30 Januar 2022 : Turen gik af nogle marker som tilstød sig Øhavsstien, her vandrede jeg 12 km, til jeg nåede Theis ved Elsehoved strand. På turen fandt jeg og Freja (min hund), en smuk larve og nogle spor fra dyr i jorden, et fint lille hul, jeg tænker kunne være fra en mus. Freja er fantastisk at have med på en sådan vandring, hun er godt nok en hvalp, men en slædehund og derfor meget vedholdende i tempo - hvilket selvfølgelig holdt mig godt i gang. 

Heldigvis for dejligt vejr, trods en masse blæst (Stormen Malik på vej væk). På turen stoppede vi et par gange, så både Freja og jeg kunne få en tår vand og jeg havde både banan og æble med til turen. Det var hårdt og turen tog lige omkring 4,5 time!

Ankomst ved Elsehoved strand

Da jeg kom til Elsehoved strand, var Theis ikke ankommet endnu. Det betød jeg kunne bruge tid, til at fordybe mig i noget landart. Jeg fandt et perfekt sted, hvor jeg placerede små sten, lidt større sten og nogle smukke hjertemuslingeskaller. De skulle danne et hjerte.

Hjerte-landarten placerede jeg lige i nærheden af vandet, i håbet om at vandet vil hæve sig over landarten. Jeg synes tanken om, at landarten naturligt blev en del naturen igen, var lidt smuk. Freja undersøgte området omkring mig imens.

Bål og fiskeri

Efter lidt tid ankom Theis til vores mødested. Theis havde kævler med og lidt papir, til optænding. Vi startede med at gå ud og finde små kviste og bark, og så byggede vi bålet op. Bålet var en kombination af pyramidebål og pagodebål. Det bliver stort nok til, at det ville lave en masse gløder til vores hollænderovn. Imens bålet var godt i gang, hoppede jeg for første gang nogensinde i et par waders og Theis instruerede mig i fiskestangen og hvad jeg skulle gøre hvis der kom fisk på krogen. Ud med mig i det dybe vand!

Theis var så sød at tage nogle billeder, jeg tror han synes det var sjovt jeg gerne ville fiske. Men desværre fik jeg ikke nogen fisk på krogen i denne omgang. Planen var at fange en fisk og tilberede den til aftensmad. MEN jeg havde selvfølgelig en plan B og havde lavet en pizza hjemmefra, som Theis havde taget med. 

Med pizzaen bagt i hollænderovn (den fik lige en tand for meget), en masse vand at drikke og dejligt selvskab, kunne resten af turen nydes i fred og ro. Vi blev længe nok til at mørket var stilnet ind og vi kunne hører uglerne kukke og en masse svaner kom svømmende ind til stranden - så hyggeligt! Desværre kunne jeg ikke fange svanerne på billederne da det var for mørkt. 
Her er en kort stemningsvideo fra turen, hvor man kan høre en masse skøn fuglesang. Elsehoved stand lægger op til en skov, så der er masser af dyreliv.

Efter turen

Jeg synes selv det var en rigtig dejlig friluftstur. Jeg havde planlagt turen selv og var heldig at min kæreste gerne ville være med og jeg oplevede at det var rigtig dejligt, at kunne spare med en anden om opbygning af bål eksempelvis. Derudover er det fint at samarbejde om at finde brænde og lave mad. Turen kunne sagtens tilrettelægges så man en anden gang, havde hele turen sammen med andre og derved var mere fælles om hele oplevelsen, jo flere der var med på turen, des andre oplevelser og aktiviteter kunne man også lave. 

Turen understøttede fint at vi både sprogligt og kropsligt kunne samarbejde og deltage i aktiviteterne. Naturen spiller en stor rolle i sådan en tur, jeg elsker at være i naturen og særligt havet har en særlig plads i mit hjerte, da jeg er vokset op ved stranden. Det var særligt en fantastisk stund, lige da vi var færdige med at spise, vi sad på en skråning mellem stranden og skoven, kiggede ud på det helt stillestående vand, hvor solen næsten var gået helt ned og fuglene kvidrede. Sådanne stunder er helt magiske.

På vandreturen denne dag, er jeg utrolig glad for jeg før har vandret længere ture. Det har givet mig en forståelse for denne gren af friluftslivsaktivitet og både givet mig evner i at meste denne, og gjort mig i stand til at vurdere, hvilke remedier der er nødvendige for at få en god oplevelse. Som Tordsson, B. (2006) s. 16, fortæller i "Hvad er "friluftslivets pædagogik"? stiller hvert enkel gren af friluftslivets aktiviteter nogle krav og forudsætter kompetencer, og i mangel på disse vil det både rode ved kvaliteten af oplevelserne og vores sikkerhed og tryghed. Det gør sig også tydeligt ved en vandretur, hvor du skal have styr på både fodtøj, væske- og næringsindtag og hvile.