Sommerfugle
Vælg en bruger/borger gruppe
Jeg vil arbejde med målgruppen børnehavebørn i alderen 3-4 år. Dette valg er taget i kraft af jeg p.t. er ansat i en børnehave hvor det primært er denne børnegruppe jeg er tilknyttet. Der er i vores studiegruppe opnået enighed om at vores dyrehold skal være sommerfugle. Dette valg blev truffet idet vi finder at det kan favne de fleste uanset alder, samt at det er et af de dyr som er let at få alle aldersgrupper til at forholde sig til idet de fleste børn og voksne ved hvad en sommerfugl er.
Valget omkring at dyreholdet skulle være sommerfugle, blev bl.a. taget ud fra det faktum, at både larver og pupper kan passe sig selv i weekender, hvis dette bliver nødvendigt, samt at det færdigt udviklede dyr er et som efter endt dyrehold kan lukkes ud i naturen.
Hvilke mål er der for bruger/boger gruppens læringsudbytte?
Jeg ønsker at børnene får mulighed for at komme tæt, og for at følge sommerfuglens fuldstændige forvandling, godt nok ikke fra æg men larve og til en flyveklar sommerfugl. At få skabt en opmærksomhed og nysgerrighed hos børnene i forhold til naturen. Jeg ønsker at skabe en analog samt dialogisk viden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.60) ved både børn og voksne omkring sommerfuglen og dennes udvikling.
Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelse- og læringsmuligheder?
Da jeg aldrig har prøvet at have en sommerfuglehave før, tør jeg ikke andet end at følge instrukserne som følge med. Dog vil jeg vil i første etape med larverne, placere kopperne i et terrarie som stilles på et bord på stuen, hvor børnene hverdag kan følge med. Grunden til jeg vælger at tage terrariet i brug er at det forhåbentlig beskytter kopperne fra at blive væltet ned, men samtidig giver større mulighed for børnene for at følge larverne hver dag. Efterhånden som forandringen sker, vil jeg så skifte terrariet ud med pavillonen/haven. Ved at det er at finde på stuen, gør at jeg bedst mulig sikre mig at der mulighed for observere samt iagttage, og derved få skabt en nysgerrighed hos børnene.
Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
Udover at præsentere sommerfuglens livscyklus (den fulde forvandling) vil jeg gøre brug af flere af de naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.183) nemlig:
- Observere
- Undersøge
- Drage konklusioner
- Kommunikere
- Opstille hypoteser
- Forudsige
- Stille spørgsmål
- Planlægge
- Bruge udstyr/redskaber
Og højest sandsynligt vil der komme flere til.
Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?
Børnene på eget initiativ opsøger dyreholdet, og at de begynder at bruge de rigtige betegnelser for hvilket stadie sommerfuglens livscyklus befinder sig i.
Litteratur:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
Hans Reitzels Forlag.
relevante overvejelser omkring dyrehold m. sommerfugle. Naturfaglige begreber kunne også være (fokus)ord som: Larve, puppe, gangvorter mv. - når der som du skriver, kommer flere ting. Det vil være relevant at komme med eksempler på hvordan / hvor de forskellige naturfaglige kompetencer kommer i spil.
SvarSletHvis det giver mening for jer i studiegruppen, må I meget gerne lave dyreholdopgaverne samme (aflevere én op gave B osv.)når I nu har samme dyrehold.