Kiwa Dyrehold Opgave A

Opgave A - Mål for dyreholdet

Hermed kommer mine indledende overvejelser i forhold til mit dyrehold.

1. Vælg en bruger gruppe.

Da jeg i min pædagogiske praksis er ansat i Brumbassens Vuggestue, har jeg valgt brugergruppen børn i dagtilbud, vuggestue i alderen 2-3 år.

Vi har i studiegruppen valgt at holde sommerfuglelarver som dyrehold. Der var mange overvejelser i spil, i forhold til hvilket behov dyreholdet skulle tilgodese. Vi arbejder i studiegruppen i forskelligt antal timer, med forskellige aldersgrupper og derfor var det vigtigt at dyreholdet kunne favne bredt. 

Sommerfuglelarver blev derfor valgt, med i sinde, at det ikke er et dyr som er alt for afhængig af os.

Det er et dyr som børnene kan hjælpe med at fodre, og pleje.

Derudover talte vi om, at de fleste børn og voksne for den sags skyld, godt kan lide sommerfugle og vil synes det er et hyggeligt projekt - både i dagtilbuddet og hjemme.

2. Hvilke mål er der for brugergruppens læringsudbytte?

Jeg vil skabe rum for at børnene kan få positive oplevelser og erfaringer med naturen. 

Jeg vil skabe rum for at børnene kan få en større naturfaglig viden, ved at observere og undersøge larverne og dernæst sommerfuglene sammen md børnene. 

Jeg ønsker at børnene får et tilhørsforhold til larverne og selv vil opsøge larverne og være undrende. Som Didriksen pointerer (Didriksen, U. (2008), skal dyr (og planter) være en integreret del af børns hverdag, for at kunne danne et fundament for en senere miljøforståelse for børn. Her vil jeg forsøge at gøre sommerfuglelarverne til en integreret del, af vores hverdag i vuggestuen.  

Derudover ønsker jeg at børnene kan finde ro ved at se på sommerfuglelarverne.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Sommerfuglelaverne placeres i et sommerfugle-voliere som er 30 cm højt. Volieren skal kun indrettes med den fornødne mad sommerfuglene skal have, for ikke at tage unødvendig plads for sommerfuglene(så de kan sprede vingerne og flyve). 

Sommerfuglevolieren er flytbar, men placeres hovedsageligt i det rum, hvor vi spiser og er kreative med børnene. Det bliver placeret på et bord hvor børnene kan se dem, når de sidder på deres stol. Børnene er så små, at de helst skal have følge af en voksen, når de kan tilgå volieren, for ikke at risikere at larver eller sommerfugle bliver mast.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Jeg vil introducere børnene for sommerfuglelarvens livscyklus - den fulde forvandling.

Herudover vil jeg arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer at; observere, undersøge og drage konklusioner (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183)

Naturfaglige begreber:

Hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Jeg vil hjælpe børnene med at undersøge sommerfuglelarverne - sommerfuglene, ved hjælp af Krible Krable forskellighedsdug .(Krible Krable Dug)

Derudover vil jeg bruge disse to billeder, fra samme hæfte, til at snakke med børnene om hhv. larven og sommerfuglens opbygning.

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

For at se udviklingen ved børnene, vil jeg kigge efter følgende:

• At børnene prøver at bruge de naturfaglige begreber - i vuggestue niveau: det er ikke blot et dyr, men larve - sommerfuglelarve - vinger, følehorn, puppe. 
• At børnene finder ro når vi sammen er fokuserede på sommerfuglelarverne.
• At børnene udviser interesse for larverne: selv tager initiativ til at skulle se dem, snakker om dem, fortæller om dem derhjemme.

Litteratur:
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I U. Didriksen & T. Hyllested (red.), Er dyr til børn Er børn til dyr? (3. reviderede udgave). Konferencerapport: Skoletjenesten Zoologisk Have.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.