lørdag den 19. februar 2022

AB's Museums opgave - Esbjerg Fiskeri og søfartsmuseum






Til min opgave valgte jeg at besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, et sted jeg flere gange har haft planer om at besøge, men som aldrig er blevet til noget. Inden jeg begav mig afsted brugte jeg en del tid på at undersøge samt prøve at sætte mig ind i, hvad museet kunne byde på. Da områderne spænder bredt, tog jeg et valg om at jeg ville vælge dele ud, hvor jeg ville lægge mit fokus. Og hvis så jeg efter dette kunne tage mere ind, så kunne jeg putte mere på. Der hvor jeg valgte mit fokus skulle være var ved akvarierne, sælariet samt vadehavsdelen.


 
Inden jeg begiver mig afsted, finder jeg ud af at muligheden for at bookeundervisningsforløb på museet p.t. ikke er mulig eftersom de er ved at udvikle et nyt formidlingsunivers. Efterfølgende kontakter jeg museet for at forhøre mig omkring muligheden for at tale med en museumspædagog, hvilket ikke er muligt idet de ikke har sådanne ansat, men i stedet har museumsformidlere. Med denne oplysning begiver jeg og børnene os på tur, for at finde Fiskeri- og Søfartsmuseet, fisk, sæler og ikke mindst en museumsformidler.

Jeg har på forhånd valgt at min målgruppe for denne ekskursion skal være børnehavebørn, og med et sådant eksemplar vælger jeg at bruge ham som testbarn. Vi har derfor en snak omkring, hvad det mon er vi skal se på museet, og de svar han giver inden vi tager af sted er:

”Jeg tænker nogle flotte fisk og måske en lille krabbe”.

Med disse ord in mente begav vi os ind på et ret fyldt museum (ja, det er vel en regnvejrsdag i vinterferien). Jeg vidste det godt, men fik bekræftet mine anelser.. Hvis børnehavebørnene skal have meget ud af det, så planlæg det ikke som en aktivitet i ferien, idet det ikke er let at komme til de forskellige akvarier og aktiviteter.

For at fastholde børnenes interesse og spænding, har jeg valgt at vi starter ud i akvariet.

 

Dette er et akvarie som er opdelt således at de fisk man møder først er de som opholder sig ved kystens lave vand, så vi starter op med gopler, fladfisk, krabber, søstjerne osv., og spørgsmålene vælter frem, og meget af det, som blev spurgt om kunne jeg ikke hjælpe med svarene på. Jeg er blevet mig den erfaring rigere at skal børnene tilegne sig ny viden til tidligere forståelse (Hyllested, 2009, s. 33), vil det for mig være en nødvendighed at få en museumsformidler med rundt. Kunne jeg ikke læse mig til oplysningerne på skiltene, kom jeg ret hurtigt til kort i spørgestrømmen fra børnene. 




På vores vej videre i akvariet, mødte vi nu følebassinet. Et bassin hvor det var muligt at prøve at røre fiskene, hvis vi da kunne komme til. Som tidligere nævnt var der rigtig mange mennesker denne dag, og efter en del tid hvor børnene ventede på at komme til bassinet uden held, slap tålmodigheden fra dem op, og vi gik videre. Dette var vi alle ærgerlige over, især jeg da der her endelig var en aktivitet hvor børnene kunne få mere end blot synssansen i spil. Jeg oplevede i det hele taget ikke ret mange aktiviteter for børn under vores rundtur på Museet.





















Da vi kom til vadehavsdelen af museet, skete der noget. I denne afdeling afprøvede børnene en aktivitet bestående af nogle ophængte ipads, hvor på der kunne spilles små spil omhandlende vadehavets dyr, det var sjovt, men ingen af børnene kunne efterfølgende huske, hvad selve læringen i spillet bestod af.




Ydermere var der skabt en barfodsbane som man kunne gå igennem, denne valgte vi dog grundet vejret at springe over. Her ville børnene midlertidigt fået brugt flere af deres sanser samt fysisk handling, hvilket Piaget ser som et vigtigt grundlag for læring (Hyllested, 2009, s. 33). 



Synssansen var der dog rig mulighed for at få stimuleret netop denne sans, da der var et væld af dyr i alskens farver og former. Jeg havde valgt at forsyne børnene med muligheden for at tage billeder af netop det de fandt interessant, og dette blev udnyttet til fulde idet der blev fotograferet på livet løs. Denne mulighed havde jeg valgt at give børnene for at kunne følge, hvad de rent faktisk fandt interessant, og vi efterfølgende kunne have en dialog omkring det som fascinerende dem. 



Først da turen rundt var ved at være slut, fandt vi de rum som museet (i uge 7) kaldte for play-lab. Her var der mulighed for at undersøge ting i mikroskoper, se på kranier og skeletter af forskellige dyr, dette havde dog givet mere læring, hvis det havde været under vejledning af en museumsformidler.





Det at blive guidet af en museumsformidler og hvor stort et udbytte det gav, oplevede vi da sælerne skulle fodres. Det der blev fortalt af den ene af formidlerne, fangede os alle. Og dette er ivrigt blevet videre leveret til venner og familie, det den ene ikke kunne huske kunne en anden. De sociale rammer var, som Vygotskys teori antager, med til at skabe læring (Hyllested, 2009, s. 36), læring skabt af den dialog vi efterfølgende havde med hinanden. Vi fik kort sagt tilføjet ny viden til vores tidligere forståelse (Hyllested, 2009, s. 26) omkring sæler.



Jeg havde efter fodringen en snak med den ene af formidlerne, som kunne hjælpe mig lidt på vej i forhold til hvilke muligheder der var for at have en børnehave med på besøg. 
Hun kunne fortælle mig at sådanne læringsforløb sagtens kunne arrangeres, jeg skulle blot kontakte museet forinden. Der ville så tilpasses et forløb, således det passede til børnegruppen, men at dette typisk ville indeholde fisk eller krebse dyr fra akvarierne, som børnene kunne få lov til at studere nærmere i fotobakker. 


Efterfølgende har jeg reflekteret over mit besøg og er slet ikke i tvivl; Skal jeg på denne tur, i forbindelse med min pædagogiske praksis - og med det for øje at børnene skal have ny viden med hjem, vil jeg bestemt alliere mig med en museumsformidler, da min viden ikke slår til. Jeg ved ikke om det var på grund af de mange mennesker jeg missede aktiviteterne, eller at jeg gik med et fokus på en konkret opgavebesvarelse. - Men jeg fandt ikke udvalget overvældende, og jeg gik som voksen pædagogstuderende lidt skuffet hjem. Børnene havde til gengæld haft en fest, og har fået styrket den dialogiske viden og episodiske hukommelse (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s.60,62) idet billederne igen og igen bliver fundet frem og sat i tale.


Nedenstående er et lille udsnit af børnenes fotos.
(alle fotos af dyr i ovenstående indlæg er taget af børnene)



Litteratur

Ejbye-Ernst & Stokholm (2015). Natur og udeliv – iderummet i pædagogiske praksis. Hans Reitzel

Hyllested. T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I: Underholdning eller     undervisning? – Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet (s. 25-37)Dafolo



1 kommentar:

  1. Hej Anne Bodil - spændende og relevante refleksioner over jeres museum besøg. God ide med kameraet til at fastholde fænomener til senere samtale.
    God ide på forhånd at fokusere besøget (vælge ud) -man må håbe at museet får reetableret sin formidlingstjeneste som kan støtte op omkring fremtidige besøg.

    SvarSlet

Kiwa Plantehold Logbog 22.03 - 11.04

Status på planterne fra d. 22.03.22, der sker en smule, mest med hvidløg og chiafrø. Chiafrøene er allerede nu blevet smagt på, både for sig...