AB's aktivitet 4 på biotop - kan du gætte hvor jeg er?

 

Indsamling af skovbund – hvor gemmer dyrene sig?

Også til denne opgave har jeg brugt Mikroforsker-modellen til min planlægning og gennemførsel af aktiviteten

 

I forbindelse med min opgave omkring indsamling af dyr på biotopen, hvilken vi fandt virkelig vanskelig, er både jeg og børnene blevet nysgerrige på, hvor gemmer dyrene sig egentligt om vinteren, og kommer de frem, hvis vi flytter et ”stykke” af skoven til et varmere klima?

Jeg har derfor valgt at min aktivitet skal bestå i, at vi tager en tur til biotopen. Her vil vi grave et stykke skovbund op som vi vil placere i en terrarie og montere med film. Denne tager vi med hjem i varmen, og efter et stykke tid vil vi se om der er kommet dyr frem, og i så fald hvilke der gemte sig i skovbunden.

Dette medbringes til biotopen:

Terrarie

Små skovle eller skeer

Husholdningsfilm

Dette bruges ved hjemkomst:

Fotobakke

Lup/forstørrelsesglas.

 

Jeg ønsker at dokumentere denne aktivitet gennem videooptagelser samt foto.

 

Efter endt aktivitet gennemgår jeg sammen med børnene om, og i så fald hvad der virkede i vores lille eksperiment – fik vi den viden vi søgte efter.

Det sidste punkt på Mikroforsker proceskortet kaldes ”Fortæl til andre”

Det er hvad jeg her nedenunder vil formidle videre til jer.

Denne afprøvning er lavet uden børn.

Det første jeg gjorde var at tage en tur på biotopen, hvor jeg først krattede i jorden for at finde dyr - dette var der dog ikke held med. Derefter fyldte jeg et par skovlfulde fra skovbunden i et terrarie og tog det med mig hjem.

Hjemme fyldte jeg det over i en fotobakke, og kiggede efter om der umiddelbart var nogle dyr at se. Dette var der ikke, og jeg valgte derfor at filmede bakken og stille den i stuetemperatur. Efter ca. 1 1/2 time fjernede jeg filmen, for at se om dette havde tilvejebragte mere liv.

Det havde det desværre ikke. Efter at have vendt og rodet i "skovbunden" i 10 min. fandt jeg stadig ikke noget liv i bakken.

Pludselig kommer der dog en lille edderkop rendende hen over kanten, men det var også alt.

Om jeg ikke gravede dybt nok i skovbunden, eller om det simpelthen var for koldt ved jeg ikke. Men hvor dyrene gemmer sig om vinteren fandt jeg ikke ud af denne gang. Jeg ved dog at jeg vil gentage forsøget på et senere tidspunkt.

Dyrehold Opgave B

Naturfaglig viden om Tidselsommerfuglen

6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd:

Det kunne være utrolig spændende og lærerigt at finde den føde i naturen, som tidselsommerfuglelarverne lever af, men eftersom vi modtager vores sommerfuglelarver fra nettet, føler vi os nødsaget til at efterleve de præcise instrukser som firmaet beskriver. Det betyder i forhold til føde, at larverne ankommer i en bøtte, som er fyldt med mad i bunden, til larverne. Der er desværre ingen information om hvad denne føde består af, men den skulle sikre at larverne vokser sig store og stærke.  Når larverne er blevet til pupper, skal vi være opmærksomme på at de ikke forstyrres i 2-3 dage. Grunden til dette er at de på dette stadie, stadig er meget skrøbelige og har brug for tid til at pupperne bliver hårde. 

Når larverne har forpuppet sig og dernæst blevet til sommerfugle, kommer vores rolle i forhold til føde i spil. Vi kan læse os frem til i den voucher vi har fået, at sommerfuglenes føde består af frugt, nektar og nektarbærende blomster. Nektar kan vi selv blande, ved at tage 10 ml sukker og blande med 200ml vand. Sommerfuglene skal have nyt mad til rådighed hver dag, sommerfuglene smager på føden med forbenene og drikker nektaren med deres snabel. 

Efter et par dages observation i udklækningshabitatet skal sommerfuglene befries, her skal vi dog være opmærksomme på at hvis de skal have mulighed for at overleve når de sættes fri, skal der være en dagtemperatur på min. 12 gr. Ydermere skal vi være opmærksomme på at der i vores dyreholdsforløb, er en påskeferie hvor vi skal tage højde for pasning af sommerfuglene.  

Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. 

Tidselsommerfugle larvernes udklækningshabitat er en lille voliere lavet af fint net, som er let at kigge igennem for børnene (og de voksne) og åndbart for larverne/sommerfuglene. I bunden af udklækningshabitatet vil pupperne forsigtigt skulle placeres, så sommerfuglene stille og roligt kan udklække sig fra deres pupper og flyve rundt i habitatet. Derudover skal der kun placeres nektar og eventuelle blomster vi kan finde på årstiden.



8. Kredsløb: Tidselsommerfuglens fuldstændige forvandling er her tegnet ind, dog når vi ikke at opleve den fulde forvandling, da vi først er i besiddelse af dyret, efter det er blevet til en larve.

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog.

Dette punkt kan vi desværre endnu ikke udfylde, da endnu ikke har modtaget vores larver, så vi kan blot vente. Men vi glæder os!

AB's aktivitet 3 på biotopen - Ta' med ud og fisk

 

Jeg har til denne aktivitet valgt at bruge Mikroforsker-modellen i forhold til planlægning og udførsel af aktiviteten.

I det der på min biotop er et forholdsvis stort vandhul, ønsker jeg at min aktivitet skal omhandle det og det at fiske.

Jeg ønsker at undersøge om der i februar er liv at finde i vandhullet.

 

  Hvad tror i der kan fanges her om vinteren?

Jeg ønsker at lave en tur til biotopen hvor der skal fiskes og forhåbentlig indsamles dyr. Fangsten kigger vi på i fællesskab og ser om vi kan finde forskelligheder i forhold til en medbragt forskellighedsdug/planche.

Ting som skal medbringes:

Køkkensigter

Rundstokke

Tape eller sejlgarn

Disse 3 ting skal medbringes - idet jeg ønsker at børnene selv skal fremstille deres fiskenet.

 

Fotobakke

Lup/forstørrelsesglas

Krible krable forskellighedsplanche.

Og så afsted mod biotopen…

Efter aktiviteten er afsluttet gennemgår jeg og børnene hvad fandt vi egentligt ud af der levede i vandet i februar måned.

 

Det sidste punkt på Mikroforsker proceskortet kaldes ”Fortæl til andre” - Det er hvad jeg her har formidlet videre til jer.

Så oprandt dagen for vores fisketur på Biotopen. I skønt solskinsvejr og i godt humør tog vi afsted med alt det planlagte. Der blev startet ud med at få stykket fiskenet sammen - og mens dette stod på talte vi om, hvad vi rent faktisk troede, der kunne fanges. Den ene byder ind med "måske haletudser" - et bud, som tydeligvis er frembragt fra hans analoge viden (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60).  En viden han har tilegnet sig via flere besøg med børnehaven, hvor formålet lige netop var haletudser. 

Det var dog ikke haletudser vi fangede. Og i starten var børnene enige om at der da ikke var noget at fange ud over blade. Denne påstand holdt de fat i - lige indtil jeg prøvede at hjælpe dem lidt med at undersøge om der kunne være noget i bladene og så var der bid. 

De blev meget ivrige og hev det ene net fyldt med blade op efter det andet. Inden vi så os om var der rigtig mange dyr i fotobakken som vi kunne kigge på. Vi fik talt ben og kigget på dyrene gennem forstørrelsesglas. En del af dyrene kunne vi ikke finde på den planche vi havde medbragt, så der måtte vi hjem og søge os frem via nettet. 

Der blev fundet:

- En haletudse 

- Vandbænkebidere 

- Fimreorm (tror vi det er den på videoen)

- Børsteorm

- Guldsmede nymfe.

Så konklusionen var at: ja, der kan fanges dyr i vandhullet i februar, og faktisk også et barn... Turen sluttede nemlig lidt brat, da det ene af børnene faldt i vandhullet... Tørt tøj? - Måske skulle det tages med i planlægningen næste gang 😄

Jane´s aktivitet 2 på biotop 

Fange vand-dyr med fiskenet

Samme dag som vi lavede aktivitet 1 - dyr i jorden - medbragte vi også en hvid opvaskebalje og et fiskenet, for at se om vi kunne fange nogle små vand-dyr i det kolde vand i bækken.

Først måtte sønnen ned i vandet og have lidt vand op i baljen.

Herefter gik vi i gang med at fiske efter vand-dyr flere forskellige steder i bækken og vi fangede mange vandlopper i mange forskellige størrelser, som vi puttede ned i baljen med vand, så vi kunne betragte hvordan snoede sig rundt i vandet og svømmede med temmelig høj fart.

Vi fandt også ud af, at ved at rode lidt rundt i bunden af bækken med fiskenettet, kom der rigtig mange vandlopper op, ligesom hvis vi fiskede rundt inde ved breden, i alt græsset, hvor vi blev enige om at de nok havde det bedst med at gemme sig:)

 Jane´s aktivitet 1 på biotop

Hvilke dyr gemmer sig i jorden?

 Min 11 årige søn og jeg begav os endnu en gang ned på biotopen, hvor aktiviteten gik ud på at finde dyr i skovbunden/jorden på biotopen.

Vi medbragte en lille skovl og en spand.

Vi gravede både i skovbudet, rodede i bladene og flyttede på sten og pinde, for at se om vi var heldige at finde nogle små dyr.

Vi fandt en lille bænkebidder, men ellers var der ikke meget at komme efter og vi blev enige om, at det nok var fordi jorden fortsat var meget kold.

Vi valgte derfor i stedet at grave noget jord op i spanden, forskellige steder på biotopen, for at tage det med hjem i stuen hvor temperaturen var højere, i en forhåbning om at der i jorden gemte sig nogle små dyr som ville komme frem.

Efter et par dage hjemme i stuen, hvor jeg nogle gange rodede lidt rundt i jorden, dukkede der en lille larve frem og en lille bille.

Jane - Dyrehold - opgave A

Sommerfugle 

 

1. Vælg en brugergruppe

Da jeg ikke til dagligt arbejder med målgruppen - børn fra 0-6 år - har jeg valgt at låne min niece på 3 år til denne opgave.

Ideen er at låne hende på besøg ca. 1 gang i ugen, hvor vi vil følge udviklingen af sommerfuglelarverne.

2. Mål for brugergruppens læringsudbytte

Målet er at:

 - Observere udviklingen fra larve til sommerfugl

 - Undersøge de forskellige stadier af udviklingen

 - Lære de forskellige naturfaglige begreber omkring larven/sommerfuglen og dens udvikling at kende

 - Opbygge et tilhørsforhold til dyrerne - evt. ved at navngive dem.

 - Lære om dyrenes levevis

         - Hvad spiser de?

         - Hvad skal der til for at de udvikler sig fra larve til puppe og igen til sommerfugl?

 - Stille spørgsmål som gerne skulle skabe undring og endnu flere spørgsmål

3. Dyreholdets placering og indretning med henblik på brugernes oplevelses og læringsmuligheder

 

 

Jeg har valgt at bestille dette sæt hjem, da jeg ikke før har prøvet at holde sommerfugle og derfor skal bruge et færdigt sæt, hvor vi forhåbentlig ikke kan gøre så meget forkert, men blot kan koncentrerer os om at nyde projektet og følge udviklingen.

Efter at have modtaget pakken med volier, redskaber til fodring og brugsvejledning, medfølger også en voucher til 5 larver samt foder, som så skal bestilles et andet sted fra.

Tanken er at have volieren indenfor, så vi nemt kan følge dyrerne, fodrer dem osv.

Vi glæder os til at modtage pakken, så vi kan komme igang:)

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde

Af naturfaglige begreber kan der skelnes mellem begreber som fortæller noget om sommerfuglens cyclus.

Begreber som:

 

 - Larve

 - Puppe

 - Voksen sommerfugl

Og f.eks. begreber omkring sommerfuglens kropsbygning.
Begreber som:

 - Hoved
 - Bryst
 - Bagkrop
 - Forvinge
 - Bagvinge

5. Tegn på læring

 - At barnet stiller spørgsmål og er nysgerrig på dyrerne.

 - At barnet undersøger og viser interesse for dyrerne.

 - At barnet begynder at anvende de naturfaglige begreber når der samtales om dyrerne.

Kiwa Biotop Opgave B Aktivitet 4

 Lad os følge børnene..

En tur til seminariehaven (min biotop) fik mine øjne op for, at vi skulle en tur afsted, hvor jeg retter min opmærksomhed mod børnenes egen undren og vilje. 

Børns medbestemmelse for aktiviteter (både indenfor og ude i naturen) er super vigtig for deres alsidige personlige udvikling, børn har brug for at føle at de er en vigtig del af et større fællesskab. Ejbye-Ernst, beskriver også at vi skal forstå dannelse, som at det at være menneske er en proces, hvor mennesket er blevet dannet til at være frit, fornuftigt og selvbestemmende. Målene for denne aktivitet er at bidrage til at børnene igennem meningsfuld aktivitet, gør sig erfaringer med forskellige sociale positioner, som kan udvikle og støtte børnenes dannelse og livsduelig, ved at børnene selv vælger hvad vores fokus er på turen. 

Målet er også at inddrage læring på en legende måde og gribe børnene hvor de her. Aktiviteten har således udviklet sig efter hvad børnene har ønsket. Herudover et mål for mig, at få inddraget science aspektet på turen, på en let og naturlig måde. Ved at underbygge børns naturlige fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematiske opmærksomhed. (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2018)

Masser af smukke forårsblomster er sprunget ud i biotopen og børnene er næsten altid meget betagede af blomster. Børnene går og kigger på dem og begynder så at plukke dem. Den største pige spørger om vi kan tage dem med hjem, og det er selvfølgelig et ja. Som den forberedte pædagog har jeg poser i lommen og vi kan begynde at fylde den op. Det går ikke længe før der også er fundet lidt ranunkler, blade og selvfølgelig blomster. De kommer med hjem til Brumbassen, så vi kan vise det til de andre børn. 

På turen snakker børnene om blomsterne og siger de er små, vi begynder at snakke om andre små ting, små sten, små blade. Jeg spørger børnene om der er noget der ikke er småt, men stort, som de kan finde? Børnene går rundt lidt og på et tidspunkt råber et af børnene. "TRÆ!" og alle børnene samles om træet. Her ses børnene helt naturlige tilgang til forskellige størrelser.

Herefter finder jeg en masse forskellige grene og vi snakker om nogle er tykke, nogle er tynde, nogle er større end de andre og derefter leger børnene med grene. 

På vej hjem skiftes børnene til at holde posen med alle de fine naturmaterialer vi har fundet. Vi snakker om hvad vi kan gøre med dem derhjemme og jeg kommer med en masse forslag.  Børnene synes det er en rigtig god ide at lave kunst af det, så de andre børn, mor og far kan se det. 

Da vi kommer hjem, hjælpes vi ad og lægger alle vores ting i papir og presser dem en smule flade. Herefter lægger vi tingene frem, og børnene for lov at vælge hver deres farve papir til vil have deres naturmaterialer på.

Inden jeg har foreslået hvad vi skal, tager børnene de ting de selv synes og lægger på deres papir. "Færdig" siger de på skift og vi hjælpes ad med at laminere værkerne. (Med nød og næppe - det bedste havde været at lægge i pres i længere tid, men jeg ville risikere at børnene ikke kunne huske hvad det var fra og dermed miste en del af sammenhængen mellem turen og kunsten)

Børnene fik lov til selv at gå rundt på stuen og vælge hvor kunstværkerne skulle hænge, så de hænger i præcis børnehøjde, på døren ind til stuen. (Hvor første barn valgte)

Litteratur

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.

Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold (2018)

Kiwa Biotop Opgave B Aktivitet 3

 Lad os grave jord op!

Efter min sidste aktivitet med børnene i vuggestuen, var jeg fast besluttet på at vi igen skulle ud og have fingrene i jorden og sanserne i spil. Målet for denne aktivitet er at børnene bruger sanserne og oplever naturen tæt på, derudover ønsker jeg at børnene for nogle gode erfaringer med dyr i naturen, som Didriksen, U. Siger "Små børn skal lære at omgå dyr, mærke dem og føle, at det er spændende at være sammen med dem". Dermed ønsker jeg også at børnene for lyst til at undersøge naturen på egen hånd. 

 "Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og her og-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen." (Den styrkede læreplan, 2018)

Sammen med 4 store vuggestuebørn sidder jeg og snakker om krible krable dyr, vi snakker om at vi skal på tur ud og finde nogle dyr. Jeg fortæller børnene allerede hjemme på stuen, hvad planen er, for at skabe nysgerrighed. Jeg fortæller at vi skal ud og grave jord op og tage med hjem til Brumbassen, for at kigge efter dyr.

Jeg tager en af vores små krible krable plakater frem og sidder med sammen med børnene.

Hvilke dyr tror i vi kan finde nede i jorden? 

Børnene overrasker mig utrolig meget, eftersom de peger på mange relevante dyr, om vi ser dem? det må i læse videre for at finde ud af ;-) Det er vigtigt at pege ud at i dette stadie, bliver det blot sagt; orm, bille, edderkop og snegl, og ikke nogen specifik art.

Vi efterlades i undren og skynder os at få tøj på, så vi kan komme afsted. Børnene hjælper mig med at finde poser frem, vi kan have jorden i på turen og en skovl vi kan grave med. I rask tempo går vi afsted mod biotopen (Seminariehaven) for at finde vores sted. Som forudset er biotopen smuk med masser af forårsblomstrende erantis og vintergækker, som børnene bemærker - dem vil i se mere til i aktivitet 4. 

Vi finder et godt sted ved biotopen og sammen, for vi gravet nogle skovlfulde jord op i en pose, jorden er stadig meget hård, men med lidt hjælp, er det hovedsageligt børnene der graver jorden op.

Børnene undres.... "DER INGEN DYR!" siger de når de kigger på jorden i posen.

Vi går lidt rundt og leger i seminariehaven og drager derefter hjemad, så vi kan få kigget på vores jord (forhåbentlig med dyr i). Da vi ankommer hjemme, løber børnene hastigt ind til bordet, hvor de ved vi skal kigge på jorden, de venter spændt og ser til, imens jeg henter en balje vi kan have jorden i. Sammen får vi vendt jorden ud og kigger. Til at starte med kan vi ikke rigtig se noget. En af børnene siger "JEG TROR EN REGNORM", i det øjeblik går det op for en af de store piger, at der rent faktisk måske er dyr i jorden og hun begynder at blive bange, hun ryster og vil holde mig i hånden, hun er bange for ormene i jorden.

Jeg stryger hende på hånden og siger hun gerne må starte med at kigge på, imens de andre begynder at rode stille og roligt i jorden. 

"DÉR! ORM"  udbryder en af børnene og knap som han når at sige det, begynder det så småt at krible og krable frem med dyr. 

Vi snakker om hvilke dyr vi har fundet, børnene hjælper med at fortælle hvad det er ;-) Biller og orme. Jeg sætter lidt ord på, vi har fundet en regnorm, bænkebidere og nogle bitte små biller jeg ikke kan genkende, vi har også fundet en ørntvist. Børnene gentager de navne jeg har givet dyrene og bruger derefter de ord jeg har givet dem. Efter vi har snakket lidt, vil børnene gerne holde regnormene og jeg hjælper dem med at få dem om i hænderne, vi laver flad hånd så de trygt kan ligge der. Pigen som er bange, ser til fra sidelinjen, men snakker med og gentager også beskrivelserne, hun siger igen hun er bange, jeg fortæller hende at de ikke gør hende noget, at regnormene spiser bladene nede i jorden og laver dejlig jord til planterne. Hun kigger undrende og efter lidt tid, kommer en meget rystende hånd hen imod mig "Hjælpe mig holde regnorm?" spørger hun med en meget stille stemme.

Stille og roligt tager jeg en regnorm hen til hendes hånd, med en lille forventning om at hun vil flytte den igen. Hun holder sin rystende hånd, og jeg lægger noget af regnormen op i hendes hånd, med min hånd lige ved siden af... Hun smiler og griner, hun er SÅ stolt og ryster ikke mere.

SEJR!!!

Litteratur

Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold (2018)

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Jane´s museumsopgave - Arkæologisk museum i Haderslev

Til museumsopgaven besøgte jeg i vinterferien Arkæologisk museum i Haderslev, sammen med min 11 årige søn, som interessere sig en del for historie og arkæologi, hvorved det følelsesmæssige aspekt af læringen allerede er tilgodeset, da han har stor glæde ved og lyst til at besøge museet (Hyllested, 2009, s. 27). Han føler sig på den måde godt tilpas ved besøget, da han føler at det har værdi for ham, hvorved paratheden for læringen øges.

Arkæologisk museum i Haderslev ligger under Museum Sønderjylland, som er et af Danmarks største museer. Museet dækker både over kulturhistorie, kunsthistorie og naturhistorie for hele Sønderjylland.

I Vinterferien havde de en særudstilling omkring "Det forsvundne Hertugdømme: Hans den ældre 500 år" som vi gerne ville ind og se og hvor der bl.a. var lavet en gådejagt til børn fra 10 år.

En video af udstillingen kan ses på følgende link: 

https://www.youtube.com/watch?v=z98t-eXrwbc

Gådejagten bestod af forskellige opgaver, hvor vi først blev introduceret for en del af historien bag udstillingen, hvorefter vi skulle lave nogle opgaver, hvor svarene skulle bruges som hint til næste opgave osv. 

Gådejagten og opgaverne var meget forskellige og man kunne tydeligt fornemme tankerne bag opgaverne, som byggede på at stimulere noget forskelligt hos børnene.

 - Der var f.eks. en opgave hvor man skulle finde nogle fejl mellem to næsten identiske billeder, som efterfølgende gav et årstal, som man skulle bruge i slutningen af gådejagten.
 - Der var en opgave, hvor man udfra nogle fejlsymboler, skulle tegne en prik - prik tegning, som igen skulle hinte til noget i den sidste afslutnende opgave.
 - Der var en opgave, hvor man i fællesskab skulle finde vej rundt på gulvtæppet, som var lavet som et gammeldags danmarkskort med bynavne, hvor man ved at udelukke nogle placeringer skulle finde den rigtige by, som igen skulle hinte til den sidste opgave.

Efter at have været opgaverne igennem, var man både blevet præsenteret for de erkendelsesmæssige stimuli, de følelsesmæssige stimuli, de færdighedsmæssige stimuli og de sociale stimuli, som alle skaber forskellige typer af erfaringer hos den enkelte, og derved bliver betydningsfuld i forhold til læring (Hyllested, 2009, s. 33).

 

Formålet med gådejagten var at finde Hertugens hjerte og dermed hans sidste vilje omkring hvor han ønskede at blive begravet. Gådejagten var dog temmelig kompliceret og vi måtte til sidst give op og i stedet nøjes med udstillingen, da vi ellers aldrig var kommet hjem:)

Efter min mening lidt ærgerligt, at den var så svær, men sønnikke hyggede sig og det var jo det vigtigste.

Efter endt tur i særudstillingen med gådejagt, begav vi os videre ud på museet for at se den almindelig udstilling, som vi også flere gange før har besøgt.

Udstillingen indeholder et bredt udsnit af forskellige ting, som viser noget om livsstilen på daværende tidspunkt, og på trods af at vi har besøgt udstillingen flere gange før, syntes vi at opdage noget nyt hver gang.
At have besøgt samme sted flere gange, giver på den måde også et andet overskud til at se mere og mere for hver gang. Jeg oplever det lidt som den vidensspiral der henvises til jfr. Jerome Bruner (Hyllested, 2009, s. 33), som bliver ved med at udvide og udvikle sig, for hver gang.

Her fik vi både prøvet tøj fra Nybølmandens dragt.
 

Vi fik set skeletter

Døbefonde

 

Hvordan husene dengang var indrettet og folk boede

 

En gammel købmandsforretning

Et par gamle cykler

Og mange andre ting fra forskellige udgravninger rundt omkring i Danmark, som fortæller noget om hvordan vores forfærdre levede dengang.

Da jeg besøgte museet, havde jeg min 11 årige søn med, som selvfølgelig aldersmæssigt ligger nogle år over vores målgruppe, men hvis man ønsker at besøge museet med børn fra vuggestue/børnehave alderen, er der også mange muligheder for det.

Museet byder bl.a. på undervisningsforløb målrettet dagtilbud/daginstitutioner, som f.eks.:

 - I nissernes fodspor og mor Almas bagedag.

 - Fra stenalder til vikingetid.

 - Ohøj landkrabber.

 - Skulpturværksted.

 - Byvandring.

 - Udlejning af emnekasser m.m.

 

Man kan gå ind og hente pjecen og bestille tid på hjemmesiden

https://msj.dk/undervisning-og-laering/

Litteratur:

Hyllested, T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I Underholdning eller undervisning? (s. 25-37). Frederikshavn: Dafolo.