søndag den 27. februar 2022

AB's aktivitet 3 på biotopen - Ta' med ud og fisk


 


Jeg har til denne aktivitet valgt at bruge Mikroforsker-modellen i forhold til planlægning og udførsel af aktiviteten.











I det der på min biotop er et forholdsvis stort vandhul, ønsker jeg at min aktivitet skal omhandle det og det at fiske.




Jeg ønsker at undersøge om der i februar er liv at finde i vandhullet.


 




  Hvad tror i der kan fanges her om vinteren?




Jeg ønsker at lave en tur til biotopen hvor der skal fiskes og forhåbentlig indsamles dyr. Fangsten kigger vi på i fællesskab og ser om vi kan finde forskelligheder i forhold til en medbragt forskellighedsdug/planche.


Ting som skal medbringes:

Køkkensigter

Rundstokke

Tape eller sejlgarn

Disse 3 ting skal medbringes - idet jeg ønsker at børnene selv skal fremstille deres fiskenet.

 

Fotobakke

Lup/forstørrelsesglas

Krible krable forskellighedsplanche.



Og så afsted mod biotopen…




Efter aktiviteten er afsluttet gennemgår jeg og børnene hvad fandt vi egentligt ud af der levede i vandet i februar måned.


 

Det sidste punkt på Mikroforsker proceskortet kaldes ”Fortæl til andre” - Det er hvad jeg her har formidlet videre til jer.



Så oprandt dagen for vores fisketur på Biotopen. I skønt solskinsvejr og i godt humør tog vi afsted med alt det planlagte. Der blev startet ud med at få stykket fiskenet sammen - og mens dette stod på talte vi om, hvad vi rent faktisk troede, der kunne fanges. Den ene byder ind med "måske haletudser" - et bud, som tydeligvis er frembragt fra hans analoge viden (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60).  En viden han har tilegnet sig via flere besøg med børnehaven, hvor formålet lige netop var haletudser. 



Det var dog ikke haletudser vi fangede. Og i starten var børnene enige om at der da ikke var noget at fange ud over blade. Denne påstand holdt de fat i - lige indtil jeg prøvede at hjælpe dem lidt med at undersøge om der kunne være noget i bladene og så var der bid. 


De blev meget ivrige og hev det ene net fyldt med blade op efter det andet. Inden vi så os om var der rigtig mange dyr i fotobakken som vi kunne kigge på. Vi fik talt ben og kigget på dyrene gennem forstørrelsesglas. En del af dyrene kunne vi ikke finde på den planche vi havde medbragt, så der måtte vi hjem og søge os frem via nettet. 

















Der blev fundet:

- En haletudse 

- Vandbænkebidere 

- Fimreorm (tror vi det er den på videoen)

- Børsteorm

- Guldsmede nymfe.


Så konklusionen var at: ja, der kan fanges dyr i vandhullet i februar, og faktisk også et barn... Turen sluttede nemlig lidt brat, da det ene af børnene faldt i vandhullet... Tørt tøj? - Måske skulle det tages med i planlægningen næste gang 😄


1 kommentar:

  1. Hej, kiggede også lige forbi her, fin aktivitet og fin pointe at der er også er masser af liv i vandhullet i februar måned. Forløbet kunne eventuelt forlænges og uddybes ved at holde dyrene i akvarie en uges tid for at se nærmere på hvad de f.eks. spiser og bevæger sig i vandet. Lidt info om haletudser: De kan først ses efter frøer og tudser har parret sig og lagt æg og æggene er klækket. Parringen sker tidligst sidst i marts så ca. omkring medio april kan man se de første små haletudser. Sidst på sommeren forvandler haletudserne sig til frøer. vh ib

    SvarSlet

Kiwa Plantehold Logbog 22.03 - 11.04

Status på planterne fra d. 22.03.22, der sker en smule, mest med hvidløg og chiafrø. Chiafrøene er allerede nu blevet smagt på, både for sig...