Indsamling af skovbund – hvor gemmer dyrene sig?
Også til denne opgave har jeg brugt Mikroforsker-modellen
til min planlægning og gennemførsel af aktiviteten
I forbindelse med min opgave omkring indsamling af dyr på
biotopen, hvilken vi fandt virkelig vanskelig, er både jeg og børnene blevet nysgerrige
på, hvor gemmer dyrene sig egentligt om vinteren, og kommer de frem, hvis vi
flytter et ”stykke” af skoven til et varmere klima?
Jeg har derfor valgt at min aktivitet skal bestå i, at vi tager
en tur til biotopen. Her vil vi grave et stykke skovbund op som vi vil placere
i en terrarie og montere med film. Denne tager vi med hjem i varmen, og efter
et stykke tid vil vi se om der er kommet dyr frem, og i så fald hvilke der gemte
sig i skovbunden.
Dette medbringes til biotopen:
Små skovle eller skeer
Husholdningsfilm
Dette bruges ved hjemkomst:
Fotobakke
Lup/forstørrelsesglas.
Jeg ønsker at dokumentere denne aktivitet gennem videooptagelser
samt foto.
Efter endt aktivitet gennemgår jeg sammen med børnene om, og
i så fald hvad der virkede i vores lille eksperiment – fik vi den viden vi
søgte efter.
Det sidste punkt på Mikroforsker proceskortet kaldes ”Fortæl til andre”
Det er hvad jeg her nedenunder vil formidle videre til jer.
Denne afprøvning er lavet uden børn.
Det første jeg gjorde var at tage en tur på biotopen, hvor jeg først krattede i jorden for at finde dyr - dette var der dog ikke held med. Derefter fyldte jeg et par skovlfulde fra skovbunden i et terrarie og tog det med mig hjem.
Hjemme fyldte jeg det over i en fotobakke, og kiggede efter om der umiddelbart var nogle dyr at se. Dette var der ikke, og jeg valgte derfor at filmede bakken og stille den i stuetemperatur. Efter ca. 1 1/2 time fjernede jeg filmen, for at se om dette havde tilvejebragte mere liv.
Det havde det desværre ikke. Efter at have vendt og rodet i "skovbunden" i 10 min. fandt jeg stadig ikke noget liv i bakken.
Pludselig kommer der dog en lille edderkop rendende hen over kanten, men det var også alt.
Om jeg ikke gravede dybt nok i skovbunden, eller om det simpelthen var for koldt ved jeg ikke. Men hvor dyrene gemmer sig om vinteren fandt jeg ikke ud af denne gang. Jeg ved dog at jeg vil gentage forsøget på et senere tidspunkt.
Hej Anne Bodil, fint ide at strukturere din aktivitet omkring mikroforskermetoden. Prøv evt. at finde nogle nedbrudte træstubbe og undersøg dem med en udtjent smørekniv. Mange af skovens hvirvelløse dyr overvintre i de bløde dele af stubbe under nedbrydning. vh ib
SvarSlet