Lad os følge børnene..
En tur til seminariehaven (min biotop) fik mine øjne op for, at vi skulle en tur afsted, hvor jeg retter min opmærksomhed mod børnenes egen undren og vilje.
Børns medbestemmelse for aktiviteter (både indenfor og ude i naturen) er super vigtig for deres alsidige personlige udvikling, børn har brug for at føle at de er en vigtig del af et større fællesskab. Ejbye-Ernst, beskriver også at vi skal forstå dannelse, som at det at være menneske er en proces, hvor mennesket er blevet dannet til at være frit, fornuftigt og selvbestemmende. Målene for denne aktivitet er at bidrage til at børnene igennem meningsfuld aktivitet, gør sig erfaringer med forskellige sociale positioner, som kan udvikle og støtte børnenes dannelse og livsduelig, ved at børnene selv vælger hvad vores fokus er på turen.
Målet er også at inddrage læring på en legende måde og gribe børnene hvor de her. Aktiviteten har således udviklet sig efter hvad børnene har ønsket. Herudover et mål for mig, at få inddraget science aspektet på turen, på en let og naturlig måde. Ved at underbygge børns naturlige fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematiske opmærksomhed. (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2018)
Masser af smukke forårsblomster er sprunget ud i biotopen og børnene er næsten altid meget betagede af blomster. Børnene går og kigger på dem og begynder så at plukke dem. Den største pige spørger om vi kan tage dem med hjem, og det er selvfølgelig et ja. Som den forberedte pædagog har jeg poser i lommen og vi kan begynde at fylde den op. Det går ikke længe før der også er fundet lidt ranunkler, blade og selvfølgelig blomster. De kommer med hjem til Brumbassen, så vi kan vise det til de andre børn.
På turen snakker børnene om blomsterne og siger de er små, vi begynder at snakke om andre små ting, små sten, små blade. Jeg spørger børnene om der er noget der ikke er småt, men stort, som de kan finde? Børnene går rundt lidt og på et tidspunkt råber et af børnene. "TRÆ!" og alle børnene samles om træet. Her ses børnene helt naturlige tilgang til forskellige størrelser.
Herefter finder jeg en masse forskellige grene og vi snakker om nogle er tykke, nogle er tynde, nogle er større end de andre og derefter leger børnene med grene.
På vej hjem skiftes børnene til at holde posen med alle de fine naturmaterialer vi har fundet. Vi snakker om hvad vi kan gøre med dem derhjemme og jeg kommer med en masse forslag. Børnene synes det er en rigtig god ide at lave kunst af det, så de andre børn, mor og far kan se det.
Da vi kommer hjem, hjælpes vi ad og lægger alle vores ting i papir og presser dem en smule flade. Herefter lægger vi tingene frem, og børnene for lov at vælge hver deres farve papir til vil have deres naturmaterialer på.
Inden jeg har foreslået hvad vi skal, tager børnene de ting de selv synes og lægger på deres papir. "Færdig" siger de på skift og vi hjælpes ad med at laminere værkerne. (Med nød og næppe - det bedste havde været at lægge i pres i længere tid, men jeg ville risikere at børnene ikke kunne huske hvad det var fra og dermed miste en del af sammenhængen mellem turen og kunsten)
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.
Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold (2018)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar