Jagten efter krible krable dyr
Pædagogiske overvejelser med SMTTE-model
Sammenhæng:
At give børnene en sanselig oplevelse, i naturen med krible krable dyr (Dem vi finder, fx bænkebidere, orme).
Min anden aktivitet på biotopen handler om krible krable dyr. Vi er på tur i biotopen, for at se om vi kan finde nogle små dyr, vi kan røre ved og undersøge. "At holde og mærke et dyr i hånden giver en anderledes oplevelse og erkendelse end blot at kigge på afstand" (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015, s. 113)
Gentagelse: Gruppen af børn jeg primært har med, er vuggestuebørn. Det betyder at deres udviklingsniveau, lægger grund for at mine aktiviteter på biotopen er enkle og overskuelige. Vuggestuebørnenes verden fungere ikke i længerevarende komplicerede projekter og derfor vil jeg som udgangspunkt have aktiviteter som begynder, udføres og afsluttes inden for samme dag.
Mål:
At børnene bliver opmærksomme overfor det enkelte dyr.
At børnene bruger sanserne og oplever naturen tæt på.
At børnene for gode erfaringer med dyr i naturen.
At børnene aktivt observere naturen.
At børnene undersøger naturen på egen hånd.
At børnene lærer at have respekt overfor dyrene (håndtere det ordentligt)
Tiltag:
Vi snakker tidligere på dagen om vores tur og om krible krable dyr og på den måde gør børnene nysgerrige på dyrene.
Vi tager varmt tøj på, så det kolde vejr ikke fjerner fokus fra vores mål.
Vi tager billeder af vores fund, som børnene senere kan se med deres forældre og i vuggestuen.
Vi tager et lille glas med låg med, i tilfælde af at børnene ikke tør holde dyret. På den måde kan de stadig se dyret tæt på.
Tegn:
Børnene er begejstrede for at skulle på tur og gå på opdagelse i naturen og finde dyr.
Børnene er nysgerrige og vil gerne røre ved og snakke om dyrene.
Børnene lytter og følger med i hvad der sker omkring dem, hvad jeg fortæller, gør og viser.
Børnene snakker om turen og dyrene når vi er kommet hjem til vuggestuen.
Processen:
Jeg har da jeg spiste frugt med gruppen fortalt, at vi i dag skal ud på krible krable tur i seminariehaven (biotopen), vi skal ud og kigge efter små dyr. Vi skal se om vi kan se nogle bænkebidere eller andet småkravl, vi kan røre ved og undersøge. Børnene kan næsten ikke venter og glæder sig til at se, hvad vi kan finde af dyr.
På biotopen viser jeg børnene den store træstamme og fortæller, hvordan krible krabledyr tit bor i eller under træstammen. Jeg stiller undrende spørgsmål til børnene: Tror i de kan bo under denne træstamme? Hvordan kan vi mon finde ud af det? Tror i vi skal kigge under træstammen?
En af drengene tager fat i træstammen og siger vi skal kigge. Sammen vender vi træstammen om, imens de andre børn har sat sig rundt om så de kan kigge med.
Da stammen er vendt rundt, deltager en anden pige straks, hun er meget nysgerrig og spørger hvad det forskellige er. Vi ser både en snegl, regnorm og mange bænkebidere. Drengen er meget nysgerrig og gentager alt jeg siger, og bliver ved med at kigge på jorden efter flere dyr, han eksperimenterer også med at fjerne blade fra jorden, for at se om de kunne gemme sig der. Den ene pige vil rigtig gerne holde dyrene, vi snakker om at have flad hånd, så dyret ikke bliver mast eller klemt og hun lytter og gør hvad hun kan. "Ikke mase" siger alle tre børn.
Den anden pige jeg har med, har ikke lyst til at holde eller røre ved dyrene, men observerer aktivt og spørger ind til dyrene. Vi snakker om at regnormen er våd og hold og bænkebideren er meget let og kilder når den kravler. Vi snakkede om og aftalte, at vi snart skal lave en dyrefælde, så vi kan tage dyr med hjem til de andre at se.
Evaluering:
Børnene har haft stor interesse i at kigge på dyrene, en af børnene var modig og turde at holde dyrene. Alle tre børn var meget opmærksomme og havde fuldt fokus på de dyr vi kiggede på. Vi sad alle sammen meget tæt og kiggede på dyrene på nært hold. Børnene blev opmærksomme på ikke at gøre dyrene fortræd og pigen der havde dyrene i hænderne, lærte at være rolig og håndtere det ordentligt. Børnene lyttede og ville rigtig gerne blive og kigge efter dyr i længere tid. Da vi kom tilbage til vuggestuen, snakkede børnene meget om bænkebidere og særligt pigen der havde holdt en, var meget stolt og fortalte det lystigt til de andre. Det var en stor oplevelse.
Jeg kan fornemme på deres store interesse at en dyrefælde/gravfælde, hvor vi forhåbentlig kunne fange nogle dyr og tage med hjem, vil være en rigtig god og sjov aktivitet til næste gang. Jeg vil dagen inden vores næste tur, tage ud og grave en fælde ned.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.