AB's plantehold logbog d. 17/3-22

 Det lykkedes.... endnu en af mine vildefrø er kommet frem med spirer. Denne gang er det mine Ellekogler, hvis frø er påbegyndt spiringen, og endnu engang er det fantastisk at se udviklingen på blot et døgn. 

d. 16/3-22- kl. 7.30                                                        d. 17/3-22 kl. 7.45

Planteholdet er stadig med til at samle hele familien, og alle følger spændt udviklingen hver dag. Det er dog stadig hos Squashen børnene finder den største interesse, men det er også her den største ændring sker. Siden søndag er planten nu vokset 6 cm.

Det ene af mine ærtefrø har nu også fået fart på, og er kommet godt op som en flot kimplante.

Kiwa Plantehold logbog 1. uge 11

Billeder af mine såninger i mini drivhus.
Børnene i vuggestuen var med på sidelinjen, denne gang havde de ikke lyst til at få fingrene i jorden.
Men de synes det var spændende at frøene havde så mange forskellige størrelser.

Her d. 18/3 er første spirer brudt igennem, det var hvidløget der vandt ;-)

Jeg håber snart der kommer flere igennem, man bliver en blanding af utålmodig og urolig for at de ikke er nået at blive plantet i tide.

AB's Plantehold - Logbog 11/3-13/3-22

Fredag d. 11/3-22 - Søndag d. 13/3-22

Så mødte jeg den første lille spire i mit plantehold, da jeg kiggede til det fra morgenstunden. Allerede 4 timer senere, kunne jeg se hvordan især squash frøet var kommet længere frem, men hos flere af de andre potter var der nu også dukket lidt op. Da der efter yderligere 4 timer igen kunne ses en tydelig vækst især hos squashen besluttede jeg mig for at sætte fokus på denne. Da mine unger kom hjem blev de lige så optagede af at observere planteholdet for at se om der kunne ses en tydelig forandring fra de forskellige tidspunkter på dagen. Vi har også været meget optagede af, hvilke planter som havde det største fremskridt, fra sort jord, til en grøn tot eller sågar en kimplante.

Nedenstående er hvor vi har fulgt squashfrøets vej frem på en enkelt dag

Da vi kiggede til planterne lørdag var der sket endnu mere, og børnene begyndte nu at stille spørgsmål omkring, hvor meget mon spirerne vokser hver dag? Jeg satte derfor også en tommestok i spil med mine tomatspirer og fredag kl. 8 hvor der kun var en lille prik i jorden og til i dag søndag kl. 17 er denne vokset med 3,5 cm og i stedet for 1 lille spire er der nu 12 små kimplanter.

Jeg har ind til nu mest held med spiring fra mine frøpose-frø samt mine køkken/køleskabs-frø, de eneste fra mine vilde frø som har begyndt at spire er min kartebolle - jeg er spændt på om det lykkes at der kommer noget fra de andre.

Sluttelig et billede af mit plantehold præcis en uge efter jeg startede det. Et plante hold som hele familien nu er optagede af.

 Logbog - Dyrehold - Jane

D. 12.03.2022

Endelig kom vores sommerfuglelarver:)

5 stk små livlige sorte larver, den ene dog lidt mindre og lidt lysere i farven end de fire andre.

 

 Plantehold Jane

1. Blogindlæg

Jeg har valgt at eksperimentere med at få følgende frø til at spire:

 

Frø fra vilde planter

1. Solhat (taget af blomster fra haven sidste år)
   
2. Tagetes (taget af blomster fra haven sidste år)
3. Ellekogle
4. Bøg
5. Ahorn

Frø fra frøposer 

1. Rucola
   
2. Basilikum
3. Mynte
   
4. Purløg
5. Persille
6. Oregano
   

Frø fra køkkenet

1. Snack peber
   
2. Hvidløg
3. Bønner
   
4. Tomat
5. Sqash

 

Naturfaglige overvejelser: 

Alle mine frø har jeg valgt at så i gamle plastikurtepotter, hvor der er huller i bunden.

Hver potte bliver forsynet med et navneskilt og placeret i en plastikbakke/vaskebalje, hvor jeg efterfølgende kan vande ned i.

Alle potter placeres i et sydvendt vindue i stuen og når de er begyndt at spire og temperaturen er lidt højere udendørs, sættes de ud på min sydvendte terasse, hvor der også er læ.

Da vinduet er sydvendt og derfor temmelig varmt og solrigt, vil jeg tjekke jorden både morgen og aften, for at sikre at jorden ikke tørre ud.

Hvad er et frø?

Et frø er plantens mulighed for at sprede sig og etablere sig et nyt sted.

Nogle planter er selv i stand til at kaste deres frø/sprede dem, andre benytter sig af vand, vind eller via dyr, for at få spredt deres frø.

Hvad er en plante?

I grove træk, er en plante kendetegnet ved at have grønne blade, stængler og rødder og de fleste laver blomster og frø.

Hvad har planter brug for, for at kunne spire og gro?

Lys + Vand + Kuldioxid = Glukose + Ilt (Farell, 2016, s. 26) 

 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser:

Min målgruppe har jeg valgt skal være min søn på 11 år, da jeg har mit plantehold herhjemme.

Mit fokus vil være på, at de vilde frø er nogle vi kan plante ud i haven og derpå følge hele sommeren igennem.
Med frøene fra frøposer og frø fra køkkenet, er mit fokus at det er planter vi godt kan lide at spise herhjemme og at det derfor er nogle vi efterfølgende igen kan tage frø af og derfor flere gange kan så dem og bruge dem i madlavningen.

Da min søn er forholdsvis stor, håber jeg at han med tiden kan se fidusen i selv at være med til at kunne dyrke de ting vi godt kan lide og spise og at han på den måde også kan blive interesseret i at være med til at passe dem, både den daglige pasning med at vande dem osv., men også at tage nye frø fra planterne og igen så dem til næste år.
 

 

Dyrehold Opgave C Jane, AB, Kiwa

 Pædagogiske aktiviteter - disse er der tager udgangspunkt i i vores praksisafprøvning

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Vi har udvalgt fire naturfaglige kompetencer, som vi vil have fokus på at udvikle igennem vores forløb. 
Vi har valgt : at observere/kigge nøje efter bestemte ting, at kommunikere/bruge fagord, at undersøge/håndtere og at kategorisere/finde forskelle og ligheder. (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183)

For at gøre vores målgrupper klar til at modtage vores sommerfuglelarver, har vi valgt at lave et forløb som gør dem mere bevidste om larverne og hvordan de bliver til sommerfugle en dag.

Vi har 3 aktiviteter i vores forløb:

1. Vi ser sommerfuglens livscyklus
2. Vi leger og mærker sommerfuglens livscyklus.

3. Vi leder efter insekter som sommerfuglen.

Vi ser sommerfuglens livscyklus

Indhold refleksioner læringsudbytte

Vi har fundet denne smukke video på youtube:

 

https://www.youtube.com/watch?v=kVm5k99PnBk

Videoen er på 2 minutter og viser hvordan sommerfuglen udvikler sig fra æg til larve, fra larve til puppe og igen fra puppe til sommerfugl. Den vil vi vise til børnene inden vi modtager larverne, så de ved hvad de kan forvente og er forberedt på processen. Samtidig med at vi viser børnene videoen, vil vi italesætte hvad det er der sker og anvende fagbegreber som f.eks. æg, larve, puppe og sommerfugl.

Videoen er optaget helt tæt på og giver derfor børnene en helt unik mulighed for at se hvad der er i vente og hvad de skal holde øje med, når de modtager deres egne larve.

Ved at de både ser videoen med de smukke farver og lytter til hvad vi fortæller, forsøger vi at skærpe opmærksomheden og interessen og få lagret fagudtrykkende på flere forskellige måder, for at de på den måde forhåbentlig bedre kan forstå og anvende dem når processen med sommerfuglene for alvor går i gang.

Målet med aktiviteten er at forberede børnene til at modtage vores egne larver og på den måde skabe en tidlig interesse og forståelse for sommerfuglene, samt at introducere fagbegreberne gentagne gange og på flere forskellige måder allerede inden modtagelsen, i en forhåbning om at børnene bedre kan huske og anvende dem.

Vi leger og mærker sommerfuglens livscyklus.
For at børnene får en kropsligviden omkring sommerfuglens livscyklus, vil vi føre dem gennem denne proces via en leg kaldet Sommerfuglens livscyklus-leg (natur-vejleder.dk). Her vil vi føre dem gennem alle stadier af sommerfuglens udvikling fra æg til en udklækket sommerfugl. Gennem hele aktiviteten anvendes fagbegreber så som æg, larver, forpuppe, snabel, bagkrop, vinger, følehorn. Vore overvejelser i forhold til at inddrage denne aktivitet er at, ved vi gentagne gange leger denne leg, kropslig får lagret nogle af fagudtrykkene således disse ikke forekommer fremmede for børnene, når de observerer og vi taler om disse ved vores dyrehold. Derud over har vi en forhåbning om at ved at kroppen bringes i spil til at symbolisere processerne i sommerfuglens livscyklus, øges forståelsen og derved også læreprocessen for børnene.


Målet med aktiviteten er få skabt en ubevist læring hos børnene således at, når vi kommer til at skulle følge sommerfuglene fra larver til puppe og sluttelig som udklækket sommerfugl, har de en ubevidst viden omkring denne cyklus, og hvad næste skridt i processen er og vil være.

Vi leder efter hvirvelløse dyr som sommerfuglen.

Ved denne aktivitet vil vi starte med at samle os gruppen og observere et billede af en sommerfugl. Når vi ser på billedet af sommerfuglen, italesætter den voksne sommerfuglens udseende og opbygning, med fagord og naturfaglige begreber om sommerfuglen, såsom hvordan sommerfuglen ser ud: Mønstre, størrelse, farve, vinger, ben. 

Herefter kan billedet af sommerfuglen lægges ovenpå Krible Krable forskellighedsdugen,  hvor den voksne sammen med børnene kan kategorisere sommerfuglen. (Krible Krable Dug)

Når sommerfuglen er blevet kategoriseret er det tid til at komme ud i naturen og se om vi kan finde andre dyr som enten er forskellige fra den eller har ligheder den.

Målet for denne aktivitet er igen at forberede børnene på, at vi snart modtager larver som bliver til sommerfugle. Vi ønsker altså at skabe en tidlig interesse for børnene. Med denne aktivitet ønsker vi at skabe rum for at børnene kan tilegne sig en større naturfaglig viden, ved at observere og kategorisere sommerfuglen og dermed blandt andet få et godt sprogligt læringsudbytte. Vi vil skabe rum for at børnene får en positiv oplevelse og erfaring både i naturen men også særligt omkring sommerfuglen. Målet er her også at gøre børnene bevidste om og opmærksomme overfor det enkelte dyr. 

11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

Se blogindlæg "Praksisafprøvning & Dyreholdsaktivitet

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Det er vores ansvar som pædagog at købe sommerfuglelarverne og det habitat den skal bo i. Når larverne er ankommet er det vores ansvar at sørge for, at larverne ikke lider nogen former for nød og får den daglige pasning de skal have. Hvis larverne eller sommerfuglene skulle afgå ved døden, vil det være vores ansvar som pædagoger, at bortskaffe dyrene og have snakken med børnene om hvad der kan være sket. 

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Microsoft Word - Livscyklusleg_sommerfugl (natur-vejleder.dk)

www.youtube.com

Plantehold - AB

Så kom tiden til at oprette et plantehold, så søndag d. 6/3 var store så-dag hos mig og mine trofaste hjælpere. Vi havde været ude at samle frø i skoven således at mine vilde planter blev:

Bøg

Eg

Ahorn

Sitka-grankogle

Ellekogler

Om der overhovedet er et eneste frø som får succes med at spirer op er jeg meget spændt på. For efter at have læst på www.skoven-i-skolen.dk er indsamlingen af frø sket alt for sent, dette skulle have været foretaget i efteråret. Frøene skulle have været sået på helt andre tidspunkter end nu og sidst, men ikke mindst, kan frøene have fået infektioner, hvis der er opstået sår eller revner på disse.

 

 

Efter en tur rundt i køkkenet faldt valget af køleskabs/køkkenskabs frø på:

Snackpeber

Tomat

Squash

Solsikke

Pinjekerne

Hvidløg

 

Derudover satte jeg sidste sommer gang i et lille eksperiment, hvor jeg på opfordring af børnene satte æblekerner fra vores 2 æbletræer for at se om disse kunne spirer. Disse 2 potter har sammen med en potte med en blommesten stået siden da i alt slags vejer på terrassen, og vi følger dem løbende.

Mit plantehold fra frøposer blev fastlagt ud fra, hvilke jeg havde liggende i skuffen og blev følgende:

Persille

Dild

Purløg

Oregano

Ærter

Basilikum

 

Jeg har valgt at så alle mine frø i så -og priklejord fyldt gamle plastikurtepotter jeg havde stående. Samt en enkelt gammel (vasket) kødbakke, som blev forsynet med drænhuller. Efter hver enkelt såning, blev hver potte forsynet med et navneskilt, sådan jeg ikke løber vild i, hvad der er hvad.

Samtlige potter er blevet placeret i det vindue hvor der er mest lys, men også en del sol eftersom det er sydvendt. Derud over er det i et rum, hvor der ikke behøves at luftes ud, så kommende planterne bliver derfor ikke udsat for træk. Jeg har valgt at have mit plantehold indendørs, ide jeg ikke har et drivhus til rådighed, eller de nødvendige evner eller pladsen til at bygge en drivbænk.

Da det er et meget solrigt vindue jeg anvender er jeg opmærksom på at tjekke både morgen og aften om jorden stadig er fugtig, dette gør jeg for at en evt. spiring ikke bliver ødelagt ved at jorden udtørrer.

 

Naturfaglige overvejelser.

Hvad er et frø?

Det kan kort beskrives som plantes sikring for at kunne videreføres, en mulighed for at etablere sig andre steder. Nogle frø spredes via vinden, ved hjælp af dyrene, eller gennem selvspredning hvor planten selv er i stand til at kaste frøene væk. Der er også frø der kan tåle vand, og derfor flyder til nye steder (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 90-91). Og så er der mine frø som hverken har haft vind, vand, kast eller dyr indblandet i deres spredning, blot mine fingre.

 

Hvad er en plante?

Den overvejende del af planter kendetegnes ved at bestå af, rødder, stængel samt grønne blade. De fleste af disse planter danner blomster og denne vej også frø, disse kaldes frøplanter. Der ud over findes plantegrupper hvor formeringen eller videreførelsen sker ved hjælp af vindbårne sporer. I denne gruppe finder man mosser, bregner, padderokker og ulvefodsplanter (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015 s. 84).

 

Hvad har planter brug for, for at kunne spire og gro?

Lys + Vand + Kuldioxid = Glukose + Ilt (Farell, 2016, s. 26)

 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser.

 

I det pædagogiske felt kan et plantehold tilpasses en hver borgergruppe, og der vil være rig mulighed for både læring og socialt samvær for de deltagende .

Min målgruppe har jeg valgt til at være børnehavebørn i alderen 3-4 år eftersom det er det felt jeg arbejder inden for. Jeg har valgt at der skal tages udgangspunkt i deres madpakker, og så nogle af de ting den kan indeholde.  Derved vil jeg sætte fokus på nogle af de naturvidenskabelige kompetencer, dette vil der dog komme nærmere beskrivelse om når aktiviteten påbegyndes.

 

Litteratur.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.

Thomsen, K. & Bendix, M. (2022) Frø og Spiring. Skolen i skoven. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/frø-og-spiring