fredag den 11. marts 2022

Plantehold - AB

Så kom tiden til at oprette et plantehold, så søndag d. 6/3 var store så-dag hos mig og mine trofaste hjælpere. Vi havde været ude at samle frø i skoven således at mine vilde planter blev:

Bøg

Eg

Ahorn

Sitka-grankogle

Ellekogler

Om der overhovedet er et eneste frø som får succes med at spirer op er jeg meget spændt på. For efter at have læst på www.skoven-i-skolen.dk er indsamlingen af frø sket alt for sent, dette skulle have været foretaget i efteråret. Frøene skulle have været sået på helt andre tidspunkter end nu og sidst, men ikke mindst, kan frøene have fået infektioner, hvis der er opstået sår eller revner på disse.

 








 

Efter en tur rundt i køkkenet faldt valget af køleskabs/køkkenskabs frø på:

Snackpeber

Tomat

Squash

Solsikke

Pinjekerne

Hvidløg

 



Derudover satte jeg sidste sommer gang i et lille eksperiment, hvor jeg på opfordring af børnene satte æblekerner fra vores 2 æbletræer for at se om disse kunne spirer. Disse 2 potter har sammen med en potte med en blommesten stået siden da i alt slags vejer på terrassen, og vi følger dem løbende.



Mit plantehold fra frøposer blev fastlagt ud fra, hvilke jeg havde liggende i skuffen og blev følgende:

Persille

Dild

Purløg

Oregano

Ærter

Basilikum

 










Jeg har valgt at så alle mine frø i så -og priklejord fyldt gamle plastikurtepotter jeg havde stående. Samt en enkelt gammel (vasket) kødbakke, som blev forsynet med drænhuller. Efter hver enkelt såning, blev hver potte forsynet med et navneskilt, sådan jeg ikke løber vild i, hvad der er hvad.










Samtlige potter er blevet placeret i det vindue hvor der er mest lys, men også en del sol eftersom det er sydvendt. Derud over er det i et rum, hvor der ikke behøves at luftes ud, så kommende planterne bliver derfor ikke udsat for træk. Jeg har valgt at have mit plantehold indendørs, ide jeg ikke har et drivhus til rådighed, eller de nødvendige evner eller pladsen til at bygge en drivbænk.

Da det er et meget solrigt vindue jeg anvender er jeg opmærksom på at tjekke både morgen og aften om jorden stadig er fugtig, dette gør jeg for at en evt. spiring ikke bliver ødelagt ved at jorden udtørrer.

 












Naturfaglige overvejelser.


Hvad er et frø?

Det kan kort beskrives som plantes sikring for at kunne videreføres, en mulighed for at etablere sig andre steder. Nogle frø spredes via vinden, ved hjælp af dyrene, eller gennem selvspredning hvor planten selv er i stand til at kaste frøene væk. Der er også frø der kan tåle vand, og derfor flyder til nye steder (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 90-91). Og så er der mine frø som hverken har haft vind, vand, kast eller dyr indblandet i deres spredning, blot mine fingre.

 

Hvad er en plante?

Den overvejende del af planter kendetegnes ved at bestå af, rødder, stængel samt grønne blade. De fleste af disse planter danner blomster og denne vej også frø, disse kaldes frøplanter. Der ud over findes plantegrupper hvor formeringen eller videreførelsen sker ved hjælp af vindbårne sporer. I denne gruppe finder man mosser, bregner, padderokker og ulvefodsplanter (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015 s. 84).

 

Hvad har planter brug for, for at kunne spire og gro?

Lys + Vand + Kuldioxid = Glukose + Ilt (Farell, 2016, s. 26)

 

Pædagogisk-didaktiske overvejelser.

 

I det pædagogiske felt kan et plantehold tilpasses en hver borgergruppe, og der vil være rig mulighed for både læring og socialt samvær for de deltagende .

Min målgruppe har jeg valgt til at være børnehavebørn i alderen 3-4 år eftersom det er det felt jeg arbejder inden for. Jeg har valgt at der skal tages udgangspunkt i deres madpakker, og så nogle af de ting den kan indeholde.  Derved vil jeg sætte fokus på nogle af de naturvidenskabelige kompetencer, dette vil der dog komme nærmere beskrivelse om når aktiviteten påbegyndes.

 

Litteratur.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.

Thomsen, K. & Bendix, M. (2022) Frø og Spiring. Skolen i skoven. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/frø-og-spiring




1 kommentar:

  1. Hej AB, det ser super spændende ud, dejligt at du får koblet til litteratur fra grundbogen og skoven-i-skolen;-) Super at du er opmærksom på at få inddraget de naturvidenskabelige kompetencer. vh ib

    SvarSlet

Kiwa Plantehold Logbog 22.03 - 11.04

Status på planterne fra d. 22.03.22, der sker en smule, mest med hvidløg og chiafrø. Chiafrøene er allerede nu blevet smagt på, både for sig...