Hej Sommerfuglelarver! Kiwa Dyrehold Logbog 11/3-14/3

Hej Sommerfuglelarver!

Endelig kom de små fine sommerfuglelarver, 5 styks. I min brochure står der at der går 48 timer før de rigtig begynder at bevæge sig, så det er meget passende, larverne kan få lov at holde weekend samtidig med børnene ;-) Dog ser jeg allerede nu at to af larverne bevæger sig en smule.
En af larverne har en lidt anden farve end de andre, hvilket jeg kan mærke bekymrer mig lidt.. Jeg håber den har overlevet rejsen! 

Larverne fredag d. 11 marts

Larverne mandag d. 14 marts

Wauw. Sikke en forskel! Larverne er allerede vokset helt vildt, dét er sjovt! Børnene synes endnu at det var svært at se forskel og de er stadig ikke helt livlige nok, til at være spændende i særlig lang tid. Jeg krydser fingre for de snart har af-klimatiseret sig nok, til at bevæge sig lidt mere. Jeg synes umiddelbart ikke det ligner den lyse af dem har bevæget sig endnu, men den er vokset.. Hmm det er ret spændende synes jeg.

Plantehold Kiwa 1

1. Blogindlæg
Beskriver hvilke frø du vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes:


Hermed en liste over hvilke frø jeg har tænkt mig at eksperimentere med at få til at spire:


Frø fra vilde planter

1. Sikakogle
2. Ellekogle
3. Bøg
4. Ahorn
5. Fyrrekogle

Frø fra frøposer (Disse er valgt ud fra at børnene kan få oplevelsen af, forhåbentlig at smage på alle planterne til sidst)

1. Gulerod
2. Basilikum
3. Spinat
4. Purløg
5. Ært

Frø fra køkkenet

1. Peberfrugt
2. Hvidløg
3.  Æble
4.  Citron
5. Chia

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Planternes behov:
Betingelse for spiring af frø/planter er:

• Vand
• Varme
• Ilt
• Lys/mørke

Der skal være fugtigt miljø, for at frøet kan svulme op og vandet kan sætte gang i livsprocesserne.

For at vandet kan trænge ordentligt ind  i frøet og det kan opløse næringsstofferne, skal der være en vis temperatur.

I tæt og tung jord, vil mange frø have svært ved at spire, frøene vil spire i de øverst liggende jordlag, hvor jorden er porøs. Dette er grundet ilt i jorden eller mangel på samme, da frøet skal kunne ånde (respirere).

Nogle frø er lysspirende, dvs. de skal ligge oven på jorden, hvorimod andre er mørkespirende og skal dækkes af jord for at kunne spire. Dog er der stadig en grænse for hvor langt ned frøene skal.

Kredsløb (økosystem) for Peberfrugten.

Hvad er en plante?

Planteriget er inddelt i to store hovedgrupper, henholdsvis løvplanter og stængelplanter. Løvplanterne omfatter bakterier, alger og svampe, hvor stængelplanterne er grupperet i mosser, bregner, padderokker, ulvefødder og frøplanter. 

Planter er opbygget af tre grundorganer, som er roden, stænglen og bladene - uanset om der er tale om en-, to- eller flerkimbladede planter. 

Planter formere sig generativt (kønnet) eller vegetativt (ukønnet) - mange planter kan formere sig på begge måder. Ved generativ formering skal der ske en befrugtning, efter befrugtningen udvikler frøplanterne frø og frugt, som er en blanding af begge forældreplanter. Ved vegetativ formering danner planterne formeringsorganer uden at have været igennem en befrugtning, derfor ukønnet. Det sker blandt andet når vi tager stiklinger eller deler rodklumper fra en staude - her er der tale om ukønnet, vegetativ formering, afkommet bliver identisk med moderplanten, dette bliver også kaldet en klon.

Hvad er et frø?

Frø er resultatet af en sammensmeltning mellem en huncelle og en hancelle, som vi kalder for ægcelle og pollen. Frø er meget forskellige, grundet at hver planteart skal konkurrere med andre planter om overlevelse og derfor finder frøet sin egen facon at gøre det på. Det betyder frø bliver meget forskellige i udseende og størrelse. Frøet består af: Frøskal, frøhvide, kimrod, kimstængel, kimblade og kimknop.

Mine frø bliver sået i såkaldt minidrivhus. Herefter vil de som lykkes, blive plantet ud i et haven i institutionen. Nogle i drivhus andre i plantekasser og potter.


PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

Brugere:

Min brugergruppe er store vuggestuebørn i 2-3 års alderen, jeg mener at plantespiring er super velegnet til denne størrelse, så disse børn synes det er utrolig spændende at se ting vokse og føle de er en del af at hjælpe til.

Pædagogisk forløb:
Jeg har valgt at så planterne i min institution, så børnene kan være med i processen. Dokumentation og beskrivelse omkring pædagogisk forløb vil komme senere, i nyt blogindlæg.

Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse:

Jeg vil købe ind til det der skal bruges uden børnenes deltagelse, derudover vil børnene være med til at vande og så frøene, men det vil være min, som pædagogs, rolle at gøre mit bedste for at planterne lykkes og ikke tørster eller drukner. Hvis nogle af spiringerne ikke lykkes, vil det være min opgave at stå for bortskaffelse. Dog ved jeg at børnene altid gerne vil hjælpe til. Her tænker jeg, at hvis der er tale om jord, kan børnene hjælpe med at tømme det ud i haven.

Litteratur:
Helbo Sørensen, A. (2013). Plantebiologi (4. udg.). Erhvervsskolernes Forlag.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Praksisafprøvning Jane, AB & Kiwa

I sammenkobling til Dyreholdsopgave C Pædagogiske Aktiviteter

Forløb: Vi gør os klar til sommerfuglelarver

A. Kort beskrivelse af målgruppen

Kiwa målgruppe er en lille gruppe børn, blandet køn, 2 drenge og 2 piger. Børnene er i aldersgruppen 2,5 - 3 år og går i vuggestue. Børnene er velfungerende børn med forskellige niveauer af sprog. 

Anne-Bodils målgruppe er som udgangspunkt en stue på 17 børn. Børnene er i alderen 3 - 4 år  og det er muligt det bliver for mange deltagende børn, og at jeg derfor må ændre i antallet deltagerne. Jeg vil dog som udgangspunkt forsøge at inddrage hele stuen.

Janes målgruppe er hendes niece Elisa, som fylder 3 år her i marts. Elisa er sprogligt meget dygtig, velfungerende og nem at motiver.

B. Aftale med samarbejdsinstitution samt tidsplan for udførelsen

Kiwa udfører aktiviteterne i forløbet, i Brumbassen i Skårup.

Anne-Bodil udfører aktiviteterne i forløbet, med en børnehave i Bramming efter aftale. 

Jane udfører aktiviteterne i forløbet derhjemme, hvor hun har sommerfuglene og hvor Elisa med jævne mellemrum vil komme forbi og være en del af forløbet.

 

Vores tidsplan for udførelsen er 2-3 dage.

C. Skitse til forløb - refleksioner over mål, læringsudbytte , indhold mv. med kobling til relevant litteratur

Vi har udvalgt fire naturfaglige kompetencer, som vi vil have fokus på at udvikle igennem vores forløb. 
Vi har valgt : at observere/kigge nøje efter bestemte ting, at kommunikere/bruge fagord, at undersøge/håndtere og at kategorisere/finde forskelle og ligheder. (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183)

For at gøre vores målgrupper klar til at modtage vores sommerfuglelarver, har vi valgt at lave et forløb som gør dem mere bevidste om larverne og hvordan de bliver til sommerfugle en dag.

Vi har 3 aktiviteter i vores forløb:

1. Vi ser sommerfuglens livscyklus
2. Vi leger og mærker sommerfuglens livscyklus.

3. Vi leder efter insekter som sommerfuglen.

Vi ser sommerfuglens livscyklus

Indhold refleksioner læringsudbytte

Vi har fundet denne smukke video på youtube:

 

 

Videoen er på godt 2 minutter og viser hvordan sommerfuglen udvikler sig fra æg til larve, fra larve til puppe og igen fra puppe til sommerfugl. Den vil vi vise til børnene inden vi modtager larverne, så de ved hvad de kan forvente og er forberedt på processen. Samtidig med at vi viser børnene videoen, vil vi italesætte hvad det er der sker og anvende fagbegereber som f.eks. æg, larve, puppe og sommerfugl.

Videoen er optaget helt tæt på og giver derfor børnene en helt unik mulighed for at se hvad der er i vente og hvad de skal holde øje med, når de modtager deres egne larve.

Ved at de både ser videoen med de smukke farver og lytter til hvad vi fortæller, forsøger vi at skærpe opmærksomheden og interessen og få lagret fagudtrykkende på flere forskellige måder, for at de på den måde forhåbentlig bedre kan forstå og anvende dem når processen med sommerfuglene for alvor går i gang.

Målet med aktiviteten er at forberede børnene til at modtage vores egne larver og på den måde skabe en tidlig interesse og forståelse for sommerfuglene, samt at introducere fagbegreberne gentagne gange og på flere forskellige måder allerede inden modtagelsen, i en forhåbning om at børnene bedre kan huske og anvende dem.

Vi leger og mærker sommerfuglens livscyklus.

For at børnene får en kropsligviden omkring sommerfuglens livscyklus, vil vi føre dem gennem denne proces via en leg kaldet Sommerfuglens livscyklus-leg (natur-vejleder.dk). Her vil vi føre dem gennem alle stadier af sommerfuglens udvikling fra æg til en udklækket sommerfugl. Gennem hele aktiviteten anvendes fagbegreber så som æg, larver, forpuppe, snabel, bagkrop, vinger, følehorn. Vore overvejelser i forhold til at inddrage denne aktivitet er at, ved vi gentagne gange leger denne leg, kropslig får lagret nogle af fagudtrykkene således disse ikke forekommer fremmede for børnene, når de observerer og vi taler om disse ved vores dyrehold. Derud over har vi en forhåbning om at ved at kroppen bringes i spil til at symbolisere processerne i sommerfuglens livscyklus, øges forståelsen og derved også læreprocessen for børnene.

Målet med aktiviteten er få skabt en ubevist læring hos børnene således at, når vi kommer til at skulle følge sommerfuglene fra larver til puppe og sluttelig som udklækket sommerfugl, har de en ubevidst viden omkring denne cyklus, og hvad næste skridt i processen er og vil være.

Vi leder efter hvirvelløse dyr som sommerfuglen.

Ved denne aktivitet vil vi starte med at samle os gruppen og observere et billede af en sommerfugl. Når vi ser på billedet af sommerfuglen, italesætter den voksne sommerfuglens udseende og opbygning, med fagord og naturfaglige begreber om sommerfuglen, såsom hvordan sommerfuglen ser ud: Mønstre, størrelse, farve, vinger, ben. 

Herefter kan billedet af sommerfuglen lægges ovenpå Krible Krable forskellighedsdugen,  hvor den voksne sammen med børnene kan kategorisere sommerfuglen. (Krible Krable Dug)

Når sommerfuglen er blevet kategoriseret er det tid til at komme ud i naturen og se om vi kan finde andre dyr som enten er forskellige fra den eller har ligheder den.

Målet for denne aktivitet er igen at forberede børnene på, at vi snart modtager larver som bliver til sommerfugle. Vi ønsker altså at skabe en tidlig interesse for børnene. Med denne aktivitet ønsker vi at skabe rum for at børnene kan tilegne sig en større naturfaglig viden, ved at observere og kategorisere sommerfuglen og dermed blandt andet få et godt sprogligt læringsudbytte. Vi vil skabe rum for at børnene får en positiv oplevelse og erfaring både i naturen men også særligt omkring sommerfuglen. Målet er her også at gøre børnene bevidste om og opmærksomme overfor det enkelte dyr. 

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.

Microsoft Word - Livscyklusleg_sommerfugl (natur-vejleder.dk)

www.youtube.com

Jane - Dyrehold - opgave B

Sommerfugle

6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: 

Sommerfuglelarverne er bestilt hjem fra hjemmesiden www.insectlore.eu og kommer i en lille beholder, hvor der er mad med til den første tid. Derfor skal de først fodres når de kommet ud af deres puppe som sommerfugle. 

Sommerfuglene kan mades med frisk udskåret frugt som appelsiner, æble eller gamle bananer.

Derudover kan man lave en hjemmelavet nektar af 5ml. sukker, som blandes med 100 ml. vand, hvorefter den lille pipette kan anvendes til at dryppe nektar på f.eks. friske blomster som ligges ned i habitatet.

Sommerfuglene skal mades med frisk mad dagligt og man vil i den forbindelse kunne se at sommerfuglene lugter med deres følehorn og smager med de to forben og deres snabel, som de ruller og og ind igen.

 

Når vi modtager larverne, skal de blive i beholderen indtil de har puppet sig i toppen af beholderen, på undersiden af låget. På dette tidspunkt er det vigtigt at de ikke forstyres, da det er den mest sårbare fase.

Efter 2-3 dage, hvor de hærder, flyttes låget af beholderen med pupperne på over i habitatet, hvor de yderligere vil sidde som pupper i 7-14 dage, hvorefter de stille og roligt kommer ud som sommerfugle.

 

Det er vigtigt at temperaturen er rimelig konstant og altid over 12 grader, hvorfor jeg har valgt at have habitatet med sommerfuglene indenfor i stuen.

 

Efter sommerfuglene er fuldt dannet og deres vinger er hærdede, kan habitatet udsmykkes med grene, blade og blomster, så det kommer til at virker så naturligt som muligt.

 

Efter nogle dage med observation af sommerfuglene, slippes de fri i deres naturlige omgivelser.

 

 7. Akvariets, terrariets eller burets indretning.

 

 

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem). 

 

 

 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. 

Da vi desværre ikke har modtaget larverne endnu, kan vi endnu ikke føre logbog.

Jane´s aktivitet 3 på biotop 

Naturbingo - blade/planter

I denne aktivitet har jeg valgt at lave en slags naturbingo med blade/planter, hvor jeg vil gå ned på biotopen med en æggebakke og indsamle forskellige blade og planter.

Aktiviteten går herefter ud på at børnene, som nok bliver min 11 årige søn endnu en gang:), skal se om de kan finde lignende blade og planter på biotopen.

Inden aktivitetens start, er tanken at snakke om de forskellige blade og planter som indgår i bingoen:

 - Hvordan ser de ud?

 - Hvilke ligheder og forskelligheder ser vi?

 - Hvilke blade/planter er der mon tale om?

 

Først et billede af min æggebakke, hvor jeg har indsamlet 9 forskellige ting på biotopen til naturbingoen.

 

Først snakkede jeg med min søn om, om han kunne genkende nogle af tingene.

Han kunne hurtigt spotte noget gran, en nød, en krigstjørn og noget skvadderkål.

Herefter snakkede vi om forskelligheder og ligheder mellem tingene, hvordan bladene/planterne så ud og om det mon var noget som man skulle kigge efter oppe i træerne eller nede på jorden.

Herefter drog vi afsted mod biotopen, hvor han blev sat fri til at lede efter tingene:)

Ret hurtigt havde han fundet dem alle, men det er jo også en aktivitet som er tiltængt de lidt mindre børn:)
 

Midt i processen havde han også fundet en 10. ting, som han mente skulle med i bingoen og som han derfor tilføjede til æggebakken.

 

Jane´s aktivitet 4 på biotop

De første forårstegn

Endnu en gang drog vi et smut ned forbi biotopen, denne gang for at kigge efter forårstegn.

Vi startede med at kigge rundt på biotopen, for at kigge efter forårstegn og fandt hurtigt flere buske og træer som var begyndt at springe ud med knopper.

 

Vi fandt hybenbuske i udkanten af biotopen som var ved at springe ud.

 Og vi fandt flere planter i græsset, som var på vej op, bl.a. vintergækker.

Efter at have fundet en del tegn på foråret, ved at bruge øjnene og kigge efter dem, bad jeg Felix sætte sig på bænken på biotopen, lukke øjnene og bruge høresansen, for at se om han også kunne finde nogle forårstegn ved at lytte sig frem.

Han kunne bl.a. høre forskellige fugle der fløjtede og han mente også at kunne høre en ugle et sted.
(Lydene var dog temmelig svære at fange på lydfil.)

AB's aktivitet 4 på biotop - kan du gætte hvor jeg er?

 

Indsamling af skovbund – hvor gemmer dyrene sig?

Også til denne opgave har jeg brugt Mikroforsker-modellen til min planlægning og gennemførsel af aktiviteten

 

I forbindelse med min opgave omkring indsamling af dyr på biotopen, hvilken vi fandt virkelig vanskelig, er både jeg og børnene blevet nysgerrige på, hvor gemmer dyrene sig egentligt om vinteren, og kommer de frem, hvis vi flytter et ”stykke” af skoven til et varmere klima?

Jeg har derfor valgt at min aktivitet skal bestå i, at vi tager en tur til biotopen. Her vil vi grave et stykke skovbund op som vi vil placere i en terrarie og montere med film. Denne tager vi med hjem i varmen, og efter et stykke tid vil vi se om der er kommet dyr frem, og i så fald hvilke der gemte sig i skovbunden.

Dette medbringes til biotopen:

Terrarie

Små skovle eller skeer

Husholdningsfilm

Dette bruges ved hjemkomst:

Fotobakke

Lup/forstørrelsesglas.

 

Jeg ønsker at dokumentere denne aktivitet gennem videooptagelser samt foto.

 

Efter endt aktivitet gennemgår jeg sammen med børnene om, og i så fald hvad der virkede i vores lille eksperiment – fik vi den viden vi søgte efter.

Det sidste punkt på Mikroforsker proceskortet kaldes ”Fortæl til andre”

Det er hvad jeg her nedenunder vil formidle videre til jer.

Denne afprøvning er lavet uden børn.

Det første jeg gjorde var at tage en tur på biotopen, hvor jeg først krattede i jorden for at finde dyr - dette var der dog ikke held med. Derefter fyldte jeg et par skovlfulde fra skovbunden i et terrarie og tog det med mig hjem.

Hjemme fyldte jeg det over i en fotobakke, og kiggede efter om der umiddelbart var nogle dyr at se. Dette var der ikke, og jeg valgte derfor at filmede bakken og stille den i stuetemperatur. Efter ca. 1 1/2 time fjernede jeg filmen, for at se om dette havde tilvejebragte mere liv.

Det havde det desværre ikke. Efter at have vendt og rodet i "skovbunden" i 10 min. fandt jeg stadig ikke noget liv i bakken.

Pludselig kommer der dog en lille edderkop rendende hen over kanten, men det var også alt.

Om jeg ikke gravede dybt nok i skovbunden, eller om det simpelthen var for koldt ved jeg ikke. Men hvor dyrene gemmer sig om vinteren fandt jeg ikke ud af denne gang. Jeg ved dog at jeg vil gentage forsøget på et senere tidspunkt.