1. Blogindlæg
Beskriver hvilke frø du vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes:
Hermed en liste over hvilke frø jeg har tænkt mig at eksperimentere med at få til at spire:
Frø fra vilde planter
- Sikakogle
- Ellekogle
- Bøg
- Ahorn
- Fyrrekogle
Frø fra frøposer (Disse er valgt ud fra at børnene kan få oplevelsen af, forhåbentlig at smage på alle planterne til sidst)
- Gulerod
- Basilikum
- Spinat
- Purløg
- Ært
Frø fra køkkenet
- Peberfrugt
- Hvidløg
- Æble
- Citron
- Chia
NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Planternes behov:
Betingelse for spiring af frø/planter er:
- Vand
- Varme
- Ilt
- Lys/mørke
For at vandet kan trænge ordentligt ind i frøet og det kan opløse næringsstofferne, skal der være en vis temperatur.
I tæt og tung jord, vil mange frø have svært ved at spire, frøene vil spire i de øverst liggende jordlag, hvor jorden er porøs. Dette er grundet ilt i jorden eller mangel på samme, da frøet skal kunne ånde (respirere).
Nogle frø er lysspirende, dvs. de skal ligge oven på jorden, hvorimod andre er mørkespirende og skal dækkes af jord for at kunne spire. Dog er der stadig en grænse for hvor langt ned frøene skal.
Kredsløb (økosystem) for Peberfrugten.
Hvad er en plante?
Mine frø bliver sået i såkaldt minidrivhus. Herefter vil de som lykkes, blive plantet ud i et haven i institutionen. Nogle i drivhus andre i plantekasser og potter.
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Brugere:
Planteriget er inddelt i to store hovedgrupper, henholdsvis løvplanter og stængelplanter. Løvplanterne omfatter bakterier, alger og svampe, hvor stængelplanterne er grupperet i mosser, bregner, padderokker, ulvefødder og frøplanter.
Planter er opbygget af tre grundorganer, som er roden, stænglen og bladene - uanset om der er tale om en-, to- eller flerkimbladede planter.
Planter formere sig generativt (kønnet) eller vegetativt (ukønnet) - mange planter kan formere sig på begge måder. Ved generativ formering skal der ske en befrugtning, efter befrugtningen udvikler frøplanterne frø og frugt, som er en blanding af begge forældreplanter. Ved vegetativ formering danner planterne formeringsorganer uden at have været igennem en befrugtning, derfor ukønnet. Det sker blandt andet når vi tager stiklinger eller deler rodklumper fra en staude - her er der tale om ukønnet, vegetativ formering, afkommet bliver identisk med moderplanten, dette bliver også kaldet en klon.
Hvad er et frø?
Frø er resultatet af en sammensmeltning mellem en huncelle og en hancelle, som vi kalder for ægcelle og pollen. Frø er meget forskellige, grundet at hver planteart skal konkurrere med andre planter om overlevelse og derfor finder frøet sin egen facon at gøre det på. Det betyder frø bliver meget forskellige i udseende og størrelse. Frøet består af: Frøskal, frøhvide, kimrod, kimstængel, kimblade og kimknop.
Mine frø bliver sået i såkaldt minidrivhus. Herefter vil de som lykkes, blive plantet ud i et haven i institutionen. Nogle i drivhus andre i plantekasser og potter.
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Brugere:
Min brugergruppe er store vuggestuebørn i 2-3 års alderen, jeg mener at plantespiring er super velegnet til denne størrelse, så disse børn synes det er utrolig spændende at se ting vokse og føle de er en del af at hjælpe til.
Pædagogisk forløb:
Jeg har valgt at så planterne i min institution, så børnene kan være med i processen. Dokumentation og beskrivelse omkring pædagogisk forløb vil komme senere, i nyt blogindlæg.
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse:
Jeg har valgt at så planterne i min institution, så børnene kan være med i processen. Dokumentation og beskrivelse omkring pædagogisk forløb vil komme senere, i nyt blogindlæg.
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse:
Jeg vil købe ind til det der skal bruges uden børnenes deltagelse, derudover vil børnene være med til at vande og så frøene, men det vil være min, som pædagogs, rolle at gøre mit bedste for at planterne lykkes og ikke tørster eller drukner. Hvis nogle af spiringerne ikke lykkes, vil det være min opgave at stå for bortskaffelse. Dog ved jeg at børnene altid gerne vil hjælpe til. Her tænker jeg, at hvis der er tale om jord, kan børnene hjælpe med at tømme det ud i haven.
Litteratur:
Helbo Sørensen, A. (2013). Plantebiologi (4. udg.). Erhvervsskolernes Forlag.
Helbo Sørensen, A. (2013). Plantebiologi (4. udg.). Erhvervsskolernes Forlag.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.
Hej Kiwa, der ser spændende ud med dit forløb, glæder mig til at følge med. Peberfrugt er utrolig, jeg fandt nogle frø jeg havde taget i 2018 og som havde stået ude i et udhus i et ikke helt tæt glas, frøene lugtede muggent og havde mug belægninger. Jeg såede dem alligevel, det tog lidt længere end det plejer med de spirede alle :-)
SvarSlet