Dyrehold Opgave E Jane, AB & Kiwa

Perspektivering

Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

 

Kiwa:

Vi har fået en masse viden i forhold til selve sommerfuglen/larvens fulde forvandlingsproces og hvor længe de enkelte faser varer, det er utroligt så hurtigt den fulde livcyklus sker. Derudover er vi meget forundrede over hvor hurtigt larverne vokser, det er simpelthen utroligt at et dyr kan ændre sig så meget, så hurtigt og det er simpelthen umuligt ikke at blive helt betaget af.

Vi har lært at pupperne kan lave rimelig kraftige bevægelser/rystelser, som en slags forsvarsmekanisme så andre dyr ikke har lyst til at spise dem, hvilket jo både er ret sejt og vildt smart. Vi har endnu ikke set det, men vi har også læst os frem til, at når sommerfuglene kommer ud, vil der være "blodigt" rundt omkring i volieren, fordi sommerfuglenes mekonium/røde overskudsfarve fra vingerne, vil være dryppet af rundt omkring. Hvilket i forhold til den pædagogiske praksis er klart vigtig at vide, inden børnene bliver bekymrede for om sommerfuglene er kommet til skade.

AB:
Gennem dyreholdet er der kommet en viden omkring sommerfuglen og dennes fulde forvandling. Det dybdegående forarbejde til dyreholdet har opbygget en viden omkring sommerfuglen hvilken der ellers ikke påbegyndt. Det har været både spændene og inspirerende at kaste sig ud i projektet og det at observere især larverne har været noget af en tidsrøver. At larverne havde den voldsom hurtige vækst har været lidt af en øjenåbner, og bestemt en ny viden.

 

Jane:
Vi har fået en masse ny viden om både sommerfuglens livscyklus og hele forvandlingsprocessen.

Vi har også været meget optaget af og forundret over hvor hurtigt alting er gået, i særdeleshed hvor hurtigt larverne voksede. Man kunne helt tydeligt se, for hver dag der var gået, hvor meget de havde vokset og udviklet sig.

Jeg havde også læst og set på en af videoerne, hvordan larverne kunne begynde at ryste, hvis de blev forstyrret, for at skræmme eventuelle byttedyr væk. Den oplysning var jeg lidt forundret over og jeg var faktisk så heldig et par dage senere, at se det med egne øjne på en af vores larver da jeg ville flytte lidt på det bæger de havde forpuppet sig i.

Desuden kom det også lidt bag på mig, at man kunne forvente at se en del blodlignende overskudsfarve/mekonium, i forbindelse med at sommerfuglen kommer ud af sin puppe.

Det fik jeg dog også bekræftet af mine egne sommerfugle, som havde svinet godt og grundigt med det, den dag de kom ud af puppen:)

 

Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

 

Kiwa:

Et etisk dilemma er klart allerede inden vi er gået i gang med vores dyrehold, simpelthen fordi vi har valgt at bestille dyr fra nettet. Det gør på en måde at dyrene bliver behandlet som en salgsvarer, hvilket etisk er lidt ubehageligt. Derudover kan det også med større børn, som ved og forstår konceptet med at købe noget, give børnene et forkert indtryk af at dyrene er et slags legetøj man kan købe. Derudover bliver de sendt fra England, hvilket betyder de er i posten et godt stykke tid, hvilket bare føles lidt forkert, da det jo er levende væsener. Det skal dog siges at producenten fra England tydeligvis går meget op i at larverne bliver behandlet ordentligt og hele forløbet, alt hvad man skal gøre og forholde sig til, er skrevet op til punkt og prikke. Der er ikke noget man kan være i tvivl om og når man modtager pakken står det på mange forskellige sprog, i tilfælde af man ikke kan engelsk. Man må jo om nogen sige, at denne slags dyrehold udelukkende er for læring for børn og voksne og ikke for dyrenes skyld.

AB:

Da vores gruppe vælger at sommerfugle skal være vores dyrehold, var en af de meget afgørende faktorer det etiske dilemma i forhold til bortskaffelsen af dyrene. Dette vil være et spørgsmål som sagtens kan videreføres til pædagogisk praksis, nemlig det ”Hvad skal der ske med dyret når vi har studeret det?”. For os var det vigtigt at vi ikke skulle slå dyr ihjel, eller at vi stod med et dyrehold ingen ønskede at overtage, derfor faldt valget på sommerfugle idet de skal slippes fri. Det næste som især sommerfuglelarverne får op til en dialog med børnene, er at selvom dyr egentligt ser lidt ”ulækre og klamme ud” (citat fra børnene), skal de stadig behandles godt. Denne snak har vi kunne føre over til andre dyr, og har gennem dette kunne indlede en snak om at alle dyr har en nytteværdi, og man derfor ikke bare skal slå noget ihjel fordi de er ”klamme”.

Jane

Som AB skriver, så har vi allerede i beslutningen om hvilket dyrehold vi ønskede, indtænkt det første etiske spørgsmål, da vi ønskede et dyrehold som hverken skulle slåes ihjel efterfølgende eller overlades til andre som måske på sigt ikke ville passe det. Derfor faldt valget på sommerfugle, som efterfølgende kan slippes fri i naturen.

Som Kiwa skriver, har vi også følt det som et etisk dilemma, at vores larver skulle bestilles online og fragtes fra England til Danmark, som en anden handelsvare, når det jo faktisk er små levende dyr.

Vi har dog fundet lidt ro i, at vi gennem materialerne som er medsendt, fornemmer en leverandør som tænker meget på dyrernes ve og vel, da der er meget fine og udførligt beskrevede retningslinjer, til hvordan dyrene bedst passes og dermed sikre den bedst mulige overlevelse.

Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har ?

Kiwa:
Dyrehold i pædagogisk praksis kan bidrage på mange måder til almen dannelse, da børnene for mulighed for at lære at behandle dyrene med ordentligt og have respekt for dem. Det har særligt i vores projekt med sommerfuglearverne, været vigtigt at børnene har været forsigtige og rolige, så dyrene ikke er kommet til skade, da larverne er meget skrøbelige. Dyrehold kan hjælpe at skabe naturfaglig dannelse hos børnene, med blandt andet at understøtte børnenes nysgerrighed overfor dyrene og naturen, hvilket vil give dem lyst til at være i naturen og være i samspil med naturen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2018, s. 74).

AB:
Det at have et dyrehold i praksis, giver en helt anden vinkel til almen dannelse. Børnene bliver nøje instrueret i hvordan dyrene skal behandles, og da det er tydeligt for børnene at det er små skrøbelige skabninger, skabes der nærmest pr. automatik en respekt og forsigtighed omkring dyrene. Det har givet et fællesskab, omkring et fælles tredje nemlig larverne, hvor alle har kunnet være med. Børnene har lært at vi kan, ikke alle kigge på koppen samtidig, så det at vente på tur er blevet respekteret men ikke altid accepteret.

 

 

Jane:

Jeg tænker, at det at have et dyrehold med en børnegruppe, vil styrker dels den almene dannelse hos børnene, i kraft af at de skal lære hvordan man passer på og sørger for et sådant dyr på den rigtige måde. Det kræver interesse, tålmodighed og skærpede sanser, for at kunne lære hvad lige præcis dette dyr kræver og har brug for.

Samtidig tænker jeg også, at det at have et fællesskab omkring noget (et fælles tredje), her et dyrehold, vil styrke fællesskabet i børnegruppen og samarbejdet børnene imellem.

 

Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

 

Kiwa:

Sommerfugleprojektet har indtil videre givet en masse gode oplevelser. Vi har fået en masse snakke med børnene, med både hyggeligt fortællinger og brugt en masse gode naturfaglige ord, på en naturlig måde, så det ikke har føles som læring for børnene. Vi har lavet lege og grinet over larverne og den måde de bevæger sig på og den måde de spiser på. Generelt har larverne dannet et fælleskab og en fællesskabsfølelse, vi har haft den her ting, vi alle har været fælles om og alle har været nysgerrige på og holdt øje med. Larverne har givet anledning til at komme ud i naturen og kigge efter sommerfugle og andre insekter og dermed få en masse naturoplevelser. 

AB:
Det at have et dyrehold i praksis, giver noget helt fantastisk til både børn og voksne. Det har givet anledning til et fællesskab på helt andre præmisser end i normalen. Det har fået børn som tidligere ikke deltog i dialoger, til at blomstre med al den viden de følte de havde tilegnet sig. Det har fået børn til at lege andre lege end tidligere, og det har fået børnene til at sanse i naturen på en anden måde end tidligere. 

Jane:

Det at have et dyrehold herhjemme, med min niece Elisa, har givet os mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde og det har givet os nogle sjove og hyggelige timer sammen, som vi nok ellers ikke ville have fået. Elisa har på trods af hendes kun 2 år, været mere interesseret og engageret end jeg nogensinde havde turdet håbe på og hun har reflekteret over og spurgt ind til forskellige ting, som er kommet helt bag på mig. Virkelig gode spørgsmål, hvor jeg ind i mellem selv har været nødsaget til at måtte undesøge nærmere, for at kunne give hende svar på hendes spørgsmål.