søndag den 27. marts 2022

Janes dyrehold logbog d. 20.03.2022

 Logbog d. 20.03.2022

Larverne har over natten alle sat sig i toppen af bægeret og er blevet til pupper:)
De skal nu have ro i 2-3 dage, hvorefter de forsigtigt kan flyttes over i udklækningshabitatet.



Hvis larverne i dette stadie forstyrres, vil de begynde at ryste voldsomt i deres puppe, for at advarer eventuelle byttedyr.
Da jeg forsigtigt forsøgte at dreje bægeret, for bedre at kunne se dem, begyndte flere af dem på netop dette og jeg fik lige lavet en lille video af fænomenet:)



torsdag den 24. marts 2022

Kiwa Dyrhold logbog 22-23/03-22

 HEJ PUPPER!

Mandag d. 21 kiggede børnene og jeg på larverne og snakkede om at de nok snart ville hænge sig op i låget og blive til pupper, jeg havde faktisk regnet med at det var sket hen over weekenden. Men allerede tirsdag morgen, hang alle larverne oppe i låget! Børnene synes det var lidt mærkeligt.. Var de døde? hvorfor bevægede de sig ikke? Det var lidt svært at forstå og derfor så vi lige videoen med sommerfuglelivscyklussen igen. 


Onsdag d. 23/3 var alle larver undtagen 1 blevet til pupper. Se dét var sjovt! Så kunne børnene se en larve der hang med hovedet nedad og ved siden af var alle de andre blevet til pupper. Den ene er lidt bagud og har lige fra starten været mindre end de andre. MEN den overlever og den forpuppede sig natten til torsdag d. 24/3.


Nu lader jeg pupperne hænge til i morgen fredag d. 25/3 og så skal vi have pupperne ind i sommerfuglenettet.

- og så krydser jeg fingre for at de kommer ud af pupperne i hverdagene og ikke i løbet af en weekend!


søndag den 20. marts 2022

AB's Dyrehold - Logbog d. 20/3-2022

Fredag oprandt dagen hvor jeg modtog mine sommerfugle larver, vi pakkede dem straks ud, og mine børns reaktion var - "er de ikke meget små". Dette kunne jeg kun bekræfte dem i, men også forsikre dem om at det ville ændre sig. 


Lige efter udpakning - Dag 0


Dette fik vi syn for allerede dagen efter, hvor vi synes at kunne se de vokset. 

Dag 1

Der var også kommet mere liv i dem, så vi talte om at de nok lige skulle klimatisere sig efter den lange rejse de havde været på.


Dag 1





Søndag virker flere af larverne igen til at være vokset synligt, dog er jeg lidt bekymret for at 2 af larverne ikke klarer den, de har gemt sig i hver deres lågkant, og virker ikke til hverken at bevæge sig eller vokse - men vi håber mine bekymringer bliver bragt til samme og at de klarer den.

Dag 2



Jeg har valgt at købe 2x5 larver, således kan jeg have 5 som vi skal følge og observere i børnehaven, og 5 som familien og jeg kan følge her hjemme. I morgen kommer turen så til at præsenterer larverne for børnene i børnehaven. Det glæder jeg mig meget til, da de allerede nu, går meget op i vores kommende dyrehold, og er begyndt at anvende fagbegreberne vi har talt om.



lørdag den 19. marts 2022

Dyrehold Opgave D Jane, AB & Kiwa



Dokumentation og formidling
 
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Kiwa
I vuggestuen vil udviklingen af dyreholdet hovedsageligt blive formidlet med billeder og video. Børnene holder dagligt øje med larvernes udvikling, og vi tager billeder og video af udviklingen. Jeg ser børnenes læringsudbytte, ved at de bruger ord som larve, puppe, sommerfugl, vinger osv. Når vi sammen ser på dyrene/billeder af dyrene/videoer. 

Jane
Jeg formidler udviklingen gennem billeder og video og vi snakker, for hver gang Elisa er på besøg, om hvad der er sket med larverne siden sidst. 
Jeg mødte tilfældigt Elisa i min fars kolonihavehus den ene weekend og her snakkede vi om sommerfuglens udvikling, imens vi tegnede alle morfars gipsplader til med de forskellige stadier:) 
(Og det glemte jeg selvfølgelig at tage billeder af)
For hver gang vi ses, forsøger jeg at formidle de forskellige begreber; æg, larve, puppe og sommerfugl på forskellig vis, ligesom vi snakker om f.eks. snablen, vingerne osv. Vi har bl.a. også set youtube videoer, leget at vi var sommerfugle i haven, som sugte nektar gennem et sugerør m.m.
Via den forskelligartede formidling, forsøger jeg at få Elisa til bedre at forstå og lagre begreberne i hukommelsen. 
For at videreformidle og dokumentere Elisas læringsudbytte, vil jeg tage billeder og evt. video af hende løbende.

14. Hvordan stilladserer læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Kiwa
Vi bruger illustrationer og video af larver og sommerfugle - herudover ser vi på de levende sommerfuglelarver. Jeg bruger de fagbegreber børnene kan være med til. Jeg formidler til børnene hvad det forskellige hedder og hvad der sker i processen, jeg støtter børnene i selv at fortælle hvad der sker.

Anne-Bodil

Jeg har endnu ikke modtaget mine larver, og derfor ikke fået opstartet mit reelle projekt dyrehold, idet jeg bevidst ventede lidt med at bestille dem hjem. Jeg var simpelthen bange for det endnu var for koldt til at slippe dem fri, hvis selve udviklingen hos sommerfuglene gik for hurtigt. Når jeg får mine larver vil vi daglig i børnehaven følge dyreholdet, og udviklingen i dette

For at jeg har kunne formidle udviklingen i mit sommerfugledyrehold inden larverne kom, har jeg valgt at investere i plast figurer formet hvilke illustrere sommerfuglens livscyklus. 




Dette har jeg valgt at gøre da dette giver mig mulighed for at kunne kommunikere med børnene omkring hvad der vil komme til at ske i udviklingen i vores dyrehold. På denne måde giver jeg dem mulighed for at stille spørgsmål allerede inden sommerfuglelarverne kommer, de vil derfor være forberedt på hvad det er de kan observere i dyreholdet. Det giver også mig en bedre chance for at forberede mig på hvad det er at børnene er mest optagede af, og jeg har derfor mulighed for at planlægge hvad der skal arbejdes med efterhånden som udviklingen i dyreholdet sker.  

Ydermere har jeg valgt at inddrage illustrationer af larve og sommerfugl, hvor fagbegreberne er på, dette gør at vi kan tale om hvad en larve eksempelvis består af, når vi så ser den rigtige larve, kan vi drage konklusioner på om det så rent faktisk hang sådan sammen. I forlængelse af dette vil jeg lave et vendespil med sommerfuglens livscyklus, sådan at det gennem dette giver en oplagt chance for at kunne kommunikere ved brug af fagbegreberne.

Jane 

Jeg har valgt at stilladserer læreprocessen gennem både videoklip på youtube, fysiske lege med kroppen, en tegning af en sommerfugl som hun skal farvelægge og tegninger vi laver sammen af de forskellige stadier i cyklusen. Derudover skal hun være med til at indrette volieret når tiden er inde til at pupperne skal flyttes derover og hun skal være med til at lave mad til og fodre sommerfuglene når de er kommet ud af deres puppe.
Variationen af aktiviteterne giver god mulighed for at lære på forskellige måder og derigennem give en bedre forståelse og lagring i hukommelsen.

Litteratur:

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.  Hans Reitzels Forlag.


Jane Dyrehold logbog 19.03.2022

 Jane Dyrehold logbog

D. 19.03.2022

Larverne er nu blevet rigtig store og jeg syntes efterhånden at pladsen bliver lidt trang, men vi må hellere lade dem blive i beholderen indtil de er pupper, som det er beskrevet i det materiale som fulgte med.
De øver sig i at lave spind til deres pupper og de begynder at søge op i toppen af bægeret, hvor de forsøger at slippe lidt og hænge med hovedet nedad.
Ind i mellem dumper de ned i bunden igen og må starte forfra:) Øvelse gør mester:)
Men det er tydeligt at de begynder at gøre sig klar til puppestadiet.
De er nu alle fem blevet ca. lige store og livlige:)






Jane Dyrehold logbog 15.03.2022

Jane Dyrehold Logbog

D. 15.03.2022

Larverne vokser og vokser for hver dag der går.
Det er spændende at følge med i den kæmpe udvikling de gennemgår:)
De er allerede nu 3 gange størrer end da de ankom og de er meget livlige og kravler rundt i beholderen.
 



 

fredag den 18. marts 2022

Kiwa Dyrehold Logbog d.17/3-18/3

 Wow! Jeg bliver hver dag forbløffet over hvor meget de små larver vokser, ja de er jo faktisk slet ikke små mere!

Larver torsdag d. 17/3

Fredag d. 18/3

Man kan tydeligt se nu, at larverne har fået hår og den fineste hvide stribe. Så fine de er!



En lille stemningsvideo af  de fine larver. Må indrømme at det kribler i mig for at tage dem ud og indrette volieren til dem. Men jeg tør simpelthen ikke, i forhold til anvisningerne på pakken, tænk hvis de gik til.. Men jeg ville ønske jeg kunne give dem mere plads og lidt mere spændende ting at kravle på og evt. spise af. Producenten skriver at de er meget sårbare i dette stadie, men de ligner jo lige nu, de larver vi finder om sommeren - og dem er jeg altså aldrig bleg for at tage op i hånden og vise frem. Ak. Jeg må holde mig tilbage.




Kiwa Plantehold Logbog 22.03 - 11.04

Status på planterne fra d. 22.03.22, der sker en smule, mest med hvidløg og chiafrø. Chiafrøene er allerede nu blevet smagt på, både for sig...